Bridgeklubben Young Sharks

Toptest, resultater + juleafslutning

skrevet af Karsten Pedersen

Toptesten endte med en sejr til super-substitutterne Christian Lahrmann + Søren Caspersen – i denne slutstilling. Update 13.12: 2 rettelser.

Svind, suk, dybt suk: 140. Det er altså for meget.
Update 13.12: svind nede på 70 (nu kun suk, ikke længere dybt suk)

Rent teknisk fungerede toptest-turneringen upåklageligt i BC3. Nu er der så en teoretisk efterbehandling, idet jeg er nødt til at finde ud af, om min umiddelbare forestilling om balance holder.

Juleafslutning. Tilmeldingssedlen er fundet. Jeg fik yderligere nogle tilmeldinger mandag og ved, at vi bliver en del! Jeg skriver til de, der endnu ikke har meldt tilbage – fx fordi de ikke er blevet spurgt.

Der vil være pølse, ost, brød mm. Og klubben plejer at stå for lidt/noget af det våde – vand og øl.

Erfaringsmæssigt er tilmeldingerne til juleafslutningen noget ustabile både mht. til og fra. Derfor kan jeg først planlægge turneringen endeligt på dagen. Men det er nu simpelt nok. Efter tørt og vådt, spiller vi monradpar. Af hensyn til usammenspillede par, bliver det med MP opgørelse. Fordelen ved monrad er, at turneringen kan løbe, til tiden løber ud. Så kan jeg samtidig teste, hvor afhængige vi er af en printer (som vi forventer at købe).

/Karsten

 

Finale og de to næste mandage

skrevet af Karsten Pedersen

Så er Store hold afsluttet efter 11 begivenhedsrige aftener. Nu skifter vi fokus til åben slagudveksling, dvs. parturnering.

11.12, dvs næste mandag, laver jeg en lille test, hvor vi spiller i to rækker med fælles top. Det er en test af noget, BC3-udviklerne har udviklet, måske endda fordi jeg/vi har efterspurgt det.

18.12 er der juleafslutning med et let traktement a la Bilka. Man stiller op, som man lyster. Turneringen tilrettelægges, mens der gumles. Spil med egen makker. Eller lad være. Som udgangspunkt spiller jeg (fx) slet ikke, men jeg spiller dog, hvis det får turneringen til at gå op. Så er der en, som må trækkes med mig. Jeg har vist taget fri 19.12:-)

Jeg har en liste over til- og frameldinger. Den omsætter jeg til noget elektronisk i løbet af et par dage. Og næste gang går jeg efter alle, der ikke har meldt tilbage, fx fordi de ikke var til stede i dag. Skriv til mig, hvis du ved, at du kommer, ved at du ikke kommer eller har fortrudt, at du har meldt dig til eller fra.

Så over til det alvorlige.

Inden da: belært af BC3 problemerne sidste uge, konstruerede jeg denne aftens turnering son en A KO-finale + 2 x manuelt lagte runder Monrad i hver af placeringsgrupperne B=3-6 og C=7-10.

Nummer 10 og årets chokoladehold (hvor mon dette hæderkronede YS-udtryk stammer fra?) er:

10. Jacob Benjamin Cholewa – Silas Weber + Jeppe Juhl – Lone Mama Kiær + Michael Cholewa – Peder Skyum.

Holdet tabte kæmpestort i slutkampen mod:

9: Carsten Frehr – Christian Fischer + Charlotte Juhl – Peter Kjer + Charlotte Schwarz-Rosman – Jan Mayer

I finaleopgøret i denne gruppe fik den overførte score udslagsgivende betydning.

8: Birgitte Rønn – Karen Merete Enevoldsen + Henrik Lahrmann – Preben Thaarup. Holdet var oppe med 10/2=5 overførte imp før start, men valgte at tabe med præcis 6 imp.

7: Alexander Dreisler – Martin P. Orbesen + Annette Rosthøj – Susanne Rosthøj + Christian Madsen – Mikkel Porse Rasmussen.

I næste pulje tog de tabende semifinalister begge en sejr i semifinaleopgøret. Det betød, at følgende hold fik lov til at fordele pladserne 6. og 5. således:

6: Amalie Palmund – Signe Buus Thomsen + Kenneth (Michael Monrad) Madsen – Kim Bo Petersen samt Charlotte Auken – Morten Henningsen.

5: Flemming Poulsen – Katrine Martensen-Larsen +Jess Tillge – Thomas Bjørn Vilhelmsen.

Bronzemedaljen kom først i hus efter fintælling. Bronzevinderne endte efter deres modstandere i gruppespillet og havde derfor kun en overført score på 1/3, max 8. Men 29/3>8. Så kan man jo tillade sig at tabe med præcis 7. Bronzevinderne endte altså på +1 imp, men dog -1 sauterne.

4: Dan Nybo – Martin Christoffersen + Jacob Øland – Martin Rump.

3. Lars K Nielsen – Ninnie Gøttsche + Rasmus Kolding – Sebastian Mygh

Og så finaleopgøret. Efter en uheldig start på turneringen, valgte et par (Bjarke og Søren) at sætte turbo på i sidste RR-kamp samt de to finalekampe. En enkelt spiller (mig, Karsten) forsøgte at sætte sig selv af i finalen, men blev trukket tilbage i manegen. Et af holdene havde sågar +8 imp med til kampen, det havde ingen betydning. så…

2: Anders, Ella, Jonas og Julie.

1: Bjarke, Karsten, Kim, Søren og Thomas. Det er således årets YS-hold-klubmestre.

Tre afsluttede bemærkninger.

#1 Det er sjældent, at overførte scorer betyder noget som helt. Det gjorde de to gange i dag.

#2 Svind. Et alvorligt problem. I dag siger saldoen +455. Vi har en idé om, hvor det er gået galt. Ser vi bort fra den “fejl”, er der et overskud på ca. 75.

#3 Der er stadig udu i resultaterne fra BC3 fra 27.11.

Tak for endnu en dejlig aften.

/Karsten

Finaleklar (4.12)

skrevet af Karsten Pedersen

Startlister til 4.12 er på plads.

To hold er klar til finalen.

*update: dagens svind: 90*

Det er Anders, Ella, Jonas og Julie som møder Bjarke, Karsten, Kim, Søren og Thomas. Førstnævnte har en overført score på 8 imp.

Der er dog udu i resultaterne fra BC3. Jeg har (3.12) stadig ikke fundet fejlen. Den bliver rettet, men det kræver hjælp fra højeste sted. Ingen af mine krumspring har hjulpet. Jeg har resultaterne af semifinalekampene, så kampprogrammet i første af de to KO-kampe om tredjepladsen er på plads (Dan, Martin, Jacob og Martin tabte mindst).

Følgende 4 hold spiller om tredjepladsen (placeringerne 3-6).

1 : Dan Nybo – Martin Christoffersen + Jacob Øland – Martin Rump møder 4 : Amalie Palmund – Signe Buus Thomsen + Kenneth (Michael Monrad) Madsen – Kim Bo Petersen samt Charlotte Auken – Morten Henningsen. Førstnævnte hold har en overført score på 8 imp.

2. Lars K Nielsen – Ninnie Gøttsche + Rasmus Kolding – Sebastian Mygh møder 3. Flemming Poulsen – Katrine Martensen-Larsen +Jess Tillge – Thomas Bjørn Vilhelmsen. Førstnævnte hold har en overført score på 8 imp.

Følgende fire hold spiller om at undgå chokolade-placeringen, dvs. at der spilles KO om placeringerne 7-10. Her er programmet klar, de overførte scorer er dog ikke.

I den ene semifinale mødes: 3 : Birgitte Rønn – Karen Merete Enevoldsen + Henrik Lahrmann – Preben Thaarup og 6: Jacob Benjamin Cholewa – Silas Weber + Jeppe Juhl – Lone Mama Kiær + Michael Cholewa – Peder Skyum. Førstnævnte hold har en overført score på 0,5 imp.

I den anden semifinale mødes 4: Carsten Frehr – Christian Fischer + Charlotte Juhl – Peter Kjer + Charlotte Schwarz-Rosman – Jan Mayer og 5: Alexander Dreisler – Martin P. Orbesen + Annette Rosthøj – Susanne Rosthøj + Christian Madsen – Mikkel Porse Rasmussen. Her har sidstnævnte hold en overført score på 2,33 imp.

Jeg gengiver lige turneringsformatet:

Sidste aften i holdturneringen (4.12) spiller semifinalevinderne finale om klubmesterskabet. En kamp over 32 spil. Med overførte scorer, dog max 8 imp.

De tabende semifinalister og de to bedst placerede hold fra Monraddelen udgør en gruppe på fire hold og spiller et slutspil om tredjepladsen, dvs. semifinale og finale. Mindst tabende semifinalist møder nummer 4 fra Monraddelen, de to øvrige hold mødes. Hver kamp går over 16 spil. Der vil være overførte scorer, max 8 imp.

Tilbage er 4 hold, der spiller slutspil om pladserne 7, 8, 9 og chokolade. Igen et slutspil med finale og semifinale. Her mødes Monraddelens nummer 3 og nummer 6, mens nummer 4 og 5 mødes. Hver kamp går over 16 spil. Også her vil der være overførte scorer, dog max 8 imp. NB: Alle overførte scorer beregnes på baggrund af RR.

Overførte scorer beregnes på basis af DBfs regler §207.

Store hold – semifinaleaften

skrevet af Karsten Pedersen

Så er alt klar til semifinaleaftenen i Store hold. Vinderne af grundspillet har valgt en gentagelse af RR9, og de har beskrevet det valgte modstanderhold som en treretters: danholmer, beerduck og rumpsteak.

Anders, Ella, Jonas, og Julie får overført et enkelt IMP og vinder således kampen (32 spil) ved uafgjort.

I den anden semifinalekamp (32 spil) er Bjarke, Karsten, Kim, Søren og Thomas foran med de maksimale 8 IMP før start – mod Lars K, Ninnie, Rasmus og Sebastian.

Startliste – semifinaler – da der spilles KO, er set-up uden multihold og handicapjustering.

De øvrige seks hold spiller to runder Monrad, hvor slutstillingen efter RR er lig startscoren (overført). Hver kamp går over 16 spil – uden halvleg. I første runde mødes grundspillets nummer 5 og 6. 7 møder 8 og 9 møder 10. Aftenens anden kamp lægges straks første kamp er afsluttet.

Startliste – monrad – der beregnes multihold og handicap justeres.

Jeg er meget spændt på, om det virker. Det er vist det mest ambitiøse set up, jeg/vi endnu har fundet på. Det bliver dog værre, idet BC3 udviklerne har åbnet op for en nyskabelse, jeg (og sikkert andre) har foreslået. Mere derom senere.

Store hold (RR) – log

skrevet af Karsten Pedersen

I denne log skriver jeg løbende, når der er rettelser mm. i Store hold. Nyeste først.


Update 22.11

2 rettelser

Update 20.11

…samt beskrivelse af de to sidste aftener i Store hold.

Foreløbig en rettelse

Dagens svind: 170. Vi er tilbage til normalen, øv.

Det vanskeligste ved BC3 er, at man ikke kan teste noget på forhånd. Det kom vi så til at lide under i dag. Havde jeg haft god tid, havde jeg fundet den løsning, jeg fandt midt i første halvleg, inden start. Desværre var jeg igen, igen sent på den i dag. Nå, det løste sig, og jeg slipper for at taste i nat, hurra.

Træerne blev ikke højere end som så. Opsætningen blev ikke perfekt. Langt fra. Det er rettet.

I praksis betyder det, at I skal være lidt omhyggelige, tjek gerne resultaterne.

I denne slutstilling kan grundspilsvinderne vælge som følger:

Vælger Anders, Ella, Jonas, og Julie at møde Dan, Martin, Jacob og Martin, overfører de +1 imp. Uanset om de vælger Bjarke, Karsten, Kim, Søren og Thomas eller Lars K, Ninnie, Rasmus og Sebastian får de overført de maksimale 8 imp.

Når grundspilsvinderne har valgt, mødes de to andre hold i den anden semifinale. Semifinalerne spilles 27.11, er KO og går over 32 spil.

Samme dag spiller de 6 resterende hold to runder Monrad (holdkampe, 16 spil) med slutstillingen efter de 9 kampe som startscore. Eneste kritiske punkt er, at den anden af runderne skal lægges midt på aftenen.

Sidste aften i holdturneringen (4.12) spiller semifinalevinderne finale om klubmesterskabet. En kamp over 32 spil. Med overførte scorer, dog max 8 imp.

De tabende semifinalister og de to bedst placerede hold fra Monraddelen udgør en gruppe på fire hold og spiller et slutspil om tredjepladsen, dvs. semifinale og finale. Mindst tabende semifinalist møder nummer 4 fra Monraddelen, de to øvrige hold mødes. Hver kamp går over 16 spil. Der vil være overførte scorer, max 8 imp.

Tilbage er 4 hold, der spiller slutspil om pladserne 7, 8, 9 og chokolade. Igen et slutspil med finale og semifinale. Her mødes Monraddelens nummer 3 og nummer 6, mens nummer 4 og 5 mødes. Også her vil der være overførte scorer, dog max 8 imp.

Overførte scorer beregnes på basis af DBfs regler §207.

 

 

 

 

 

Update 13.11

Endnu ingen rettelser 23.31. Jeg reagerer formentlig først på eventuelle rettelser torsdag.

Stillingen er i øvrigt vældig interessant. For nogle hold. Det er rum tid siden, at Anders, Jonas, Ella og Julie kvalificerede sig til final four slutspillet. I dag gjorde Dan, Bornholm, Øland og Rump dem selskab.

Fire hold kæmper om de to sidste pladser, og det er såmænd spændende nok, da de mødes 2 og 2.

I dag mumlede jeg om modellen for slutspil. Det skal jeg nok få uddybet inden næste mandag. Vores mål er, at så mange kampe som muligt skal være interessante i slutspillet.

Jeg har også tænkt mig at gennemgå kontingentindbetalingerne. Nogle få har endnu ikke betalt, enkelte har betalt for lidt eller for meget.

Endelig må jeg rødmende indrømme, at de to sidste uger svind på (127+70)=197 var vildt overdrevet. Jeg er ret sikker på, at jeg har talt 12 vand forkert. Det betyder et overskud på 110 i  dag (egentlig et svind på kun 10), men betyder samtidig, at det samlede svind for de seneste tre gange kun er ca. 87.

Update 08.11

8.11. 1 rettelse.

Dertil et varsel: Jess har opdaget, at multiholdberegningen for første halvleg er mystisk. Så den bliver måske rettet. Jeg har skrevet til BC3 supporten med en lang forklaring. Når jeg lægger bånd på mig selv ift, YS (færre lange mails), må jeg jo finde andre ofre.

6.11, 23.30. 1 rettelse.

23.23. Foreløbig ikke nogen rettelser. De kan stadig komme. I denne stilling efter 7 kampe.

To bemærkninger

  • Allerede sidste gang, dvs. med 3 kampe tilbage, havde Anders, Ella, Jonas og Julie kvalificeret sig til slutspillet. Det er nærmest uhørt overlegent! Tillykke.
  • Nå ja, suk. Dagens svind er 70.

Update 30.10

Intet at berette. Med to undtagelser:

  1. Svind: 127
  2. Ref. update 13.10: vi har mistet et medlem. Gerda Henningsen er ikke længere medlem af YS.

Update 23.10

Der har været en enkelt rettelse. Stillingen efter 5 af 9 runder RR viser, at et enkelt hold er i udbrud, to hold sidder i gruppettoen. Men alt er åbent, der er jo stadig 4 x 20 = 80 KP på spil for samtlige 10 hold.

Efter en lettere tumultarisk optakt til aftenen grundet substitutproblemer, der løste sig, så havde vi en dejlig aften.

Det er helt oplagt, at vi står over for en udfordring her ved indgangen til den ulækre, kolde og klamme årstid. Men det er nødvendigt at fastholde, at det er vores eget individuelle ansvar at skaffe substitutter. Jeg har fx ikke rigtig mulighed for at bruge dagen på at stampe substitutter, bl.a. har jeg 50-100 f2f interaktioner i løbet af en normal arbejdsdag.

Omvendt, og det er vigtigt, så er der ingen, der har interesse i, at snotnæserne kommer ned i kælderen og smitter resten af flokken.

Vi må altså finde veje.

Første vej er, at I i løbet af denne uge får et login til den kodebeskyttede substitutside på YS’ hjemmeside. Jeg lover, at jeg endelig får samlet op på de tilbagemeldinger, jeg har fået og lover i øvrigt at gøre en løbende aktiv indsats for at gøre listen så lang som muligt.

Men det ændrer ikke på, at det er en præmis i YS, at man skal klare sig selv. Jeg vil i princippet gerne hjælpe, men kan ikke finde tiden, slet ikke i løbet af mandagen.

Så var det vidunderligt at opleve en utrolig hjælpsomhed fra flere sider helt op til få minutter til kampstart. Det var dejligt, tak for det, I får et langt indslag i min aftenbøn.

Update 15.10

Ingen rettelser i resultaterne fra mandag 09.10. Dog en enkelt bemærkning, der er udløst af, at omhyggelige Jess (tak!) opdagede den. Morten Henningen er splittet og optræder nu både som Morten og Gerda i multiholdberegningen – under samme DBf-nummer.

I denne woke tidsalder var jeg meget forsigtig, da jeg spurgte ind til navneskiftet. Og jeg antydede i øvrigt, at en multi på 1,62 (jeg havde selv en tilsvarende i divisionen) plejer at udløse et ønske om identitetsskifte.

Men Morten er standhaftig. Morten er stadig Morten, og en minimulti er åbenbart intet problem for Morten, ellers ville det være nødvendigt med “rigtig mange forskellige navne”

Jeg fornemmede, at navneskiftet er resultat af en test hos DBf. Det bliver fixet.


Update 03.10

Konsekvensen af dubleringsfejlen 2.10 (omtalt længere nede).

Spillene er inddelt, så der optræder to forskellige fordelinger i spillene 26 og 27. Den ene fordeling optrådte ved bordene 1-4, den anden ved bordene 6-10. Man har altså spillet to forskellige spil i spil 26 og 27 i de 4 kampe afviklet ved bordene 1-8.

Man kan altid overveje, om man kan lade spillene indgå alligevel. Argumentet er, at det ikke gør en forskel, at der fx er en anden kortgiver. Men den slags overvejelser er et skråplan, for hvornår gør sådanne ting en forskel? Det kan fx afhænge af, hvem der konkret er kortgiver, hvilket system kortgiver og makker spiller, etc. Derfor er det kun helt identiske spil, der opfattes som identiske.

BC3 er så viseligt indrette, at man kan angive, at der er to fordelinger i spil. Så det har jeg gjort. Det har den effekt, at spillene 26 og 27 udgår af de fire kampe. De indgår dog stadig i multiholdberegningen ved bordene 6-10. Men udgår ved bordene 1-4. I min optik kunne man vist godt lave en multiholdberegning for de fire borde for de fejlbehæftede spil 26 og 27. Men her følger jeg blindt BC3 (jeg har ikke noget alternativ).

Jeg har slet ikke set, hvordan kampe og multihold faldt ud før rettelsen, men nu er den gennemført. Resultater af kamp 3 inkl. stillingen efter kamp 3.

Kan man undgå disse annulleringer? Som oftest, men ikke altid. Ved at lade kortmapperne vandre inden for en kamp, inden de skifter til en anden kamp, sikrer man, at man som hovedregel kan sammenligne resultaterne inden for hver enkelt kamp. Den kortvandring brugte man før i tiden i divisionsturneringen, men man har forladt den i dag. Når jeg har få borde som forbundsturneringsleder, fastholder jeg personligt denne optimale model. Desværre er modellen mindre god i andre henseender, fx vil kortvandringen i vores kælder blive træls, hvis vi vil have, at bordene inden for en kamp skal stå så langt fra hinanden som muligt. Og det vil vi – lydniveauet taget i betragtning. Så det er altid en afvejning af fordele og ulemper.

Det er usandsynligt, men teoretisk kan jeg have lavet den samme fejl i kortene til på mandag. Jeg lever livet vildt farligt, så jeg satser på, at det ikke er tilfældet. Fremadrettet er faren elimineret.

Dubleringsfejl 

Jeg har lavet en dubleringsfejl i to af de spil, I spillede i går, 2.10. 2 spil er ødelagt i 4 af de 5 kampe. Min drøm var, at jeg kunne lægge kort i 3 år for YS og Dansk Skolebridge uden fejl, men det blev så altså ved 2 år (alligevel mindst 10.000 spil). Det vigtigste i den slags situationer er at finde ud af, hvad der fører til fejlen. Det er faktisk næsten umuligt at lave fejl, når man lægger kort. Hvis altså man ikke eksperimenterer. Det gjorde jeg, det var der en god grund til.

Jeg forklarer gerne, men der er vist ikke nogen grund til at trætte alle. Så spørg, hvis…

Hvis det kan være en trøst, så ærgrer jeg mig vildt over, at jeg ikke indså, at der var denne fejlmulighed.


Update 25.09

Resultaterne efter anden aften/kamp er på plads.

Køleskabsstatus: +40 DKK. I er altså en sæk lopper…


Update 18.09

Klokken er 23.42 og resultaterne er på plads.

Ved et enkelt bord sad man på forkert led i et enkelt spil. Det ødelagde ikke noget. Spillet blev vendt ved begge borde, og det har jeg fortalt BC3.

Køleskabe – dagens svind: 125 (11%)…

Husk at betale, husk at betale 40 for de dyre øl. Suk.

—-

Der er pt ikke nogle resultater. Det lader til, at man i anden halvleg ikke har tastet et eneste resultat ved et af de 10 borde. Det kan der være gode grunde til, fx kan det være en teknisk fejl. Jeg har skrevet til de pågældende spillere. Hvis jeg får et læseligt billede af et privatregnskab inden for endelig tid, skal jeg nok taste resultaterne i dag.

Jeg har et møde 8.00  i morgen, så hvis der går for længe, er jeg dog nødt til at taste “ikke spillet” for samtlige de 16 spil. Så jeg kan få sove så meget, at jeg kan sige noget, nogle måske opfatter som klogt i morgen.

De manglende resultater vil naturligvis blive lagt ind, når jeg kender dem.

I praksis betyder manglende resultater, at resultatet af pågældende kamp bliver misvisende, og at  såvel multiholdberegning som handicapjustering vil være fejlbehæftet. Værre er næsten, at jeg formentlig først har tid til at rette resultaterne på fredag. Min kalender er ret booket de næste dag. men jeg prøver naturligvis at finde tiden.

At være praktiske gris i YS er en lang række af større og mindre udfordringer. Det her er bare en i rækken. Jeg bliver hverken sur eller ked af det. Det er den opgave, jeg skal løse. Og når jeg hører, hvordan I hygger jer en aften som i aften ,så skal I sørme anstrenge jer, for at jeg skal få den fjollede idé, at det er træls at løse opgaven.

Tak for en dejlig aften.

/Karsten

YS open 16.10 – resultat

skrevet af Karsten Pedersen

Efter 28 spil var det Dan og Martin “Bornholm”, der stod øverst på podiet – i denne slutstilling. Det lød dog ikke nødvendigvis sådan på Dan i aftenens løb. Men den milde bornholmergnækken trak tydeligvis tilstrækkeligt i den modsatte retning. Tillykke.   

Svind: 20 kroner

/Karsten

Store hold (klar)

skrevet af Karsten Pedersen

Efter den åbne slagudveksling i intropar, er det tid til grundspillet i Store Hold. Holdopstillingerne er på plads, det er startlisterne, fx startlisten til kamp 1 også.

Jeg har valgt at lægge startlister til hele RR op. Så kan man forberede sig mentalt på kommende modstand.

Holddannelserne faldt på plads helt af sig selv. En del hold var dikteret af, at de indgående par er del af en konstellation. Andre hold meldte sig selv. Sidste og tiende hold gav sig selv, da de indgående par var eneste tilbageværende løse fugle. I hold er det naturligvis kampresultaterne, der tæller. Men multiholdopgørelsen er og bliver den rigtige indikation af makkers og egen performance.

Sejren i intropar gav sig selv, men jeg laver naturligvis en opgørelse for alle klubbens par. Der går dog nogle dage. Der har i øvrigt været en enkelt rettelse.

Resultater (intropar 1/2)

skrevet af Karsten Pedersen

Alt så fint ud i BC3, da jeg kom hjem og tittede sent mandag. Jeg var lykkelig. Det er jeg atadig, men der har været nogle rettelser, som vist påvirker alle scorer. Ny stilling, Charlotte og Jan fører stadig.

  • Et par er udskiftet, så de rigtige spillere står til regnskab for deres (gode) resultater.
  • Dertil fire rettelser af fejlindtastede resultater. Det er fixet, de berørte er informeret på mail.

En tak til Lahrmann. Det er sådan en lettelse, at jeg ved, at YS er i sikre BC3 hænder de få gange, jeg er fraværende i årets løb. Det er selvfølgelig ikke verden undergang for YS, når jeg er væk. Men det er det for mig.

Optagelse – YS – sæsonen 2023/24

skrevet af Karsten Pedersen

I henhold til vedtægternes §4, stk. 1 har den nuværende bestyrelse truffet beslutning om, hvilke af de ansøgende 24 par, der optages i klubben som aktive medlemmer i den kommende sæson 2023/24.

Bestyrelsen har taget udgangspunkt i vedtægternes §2 og har i videst muligt omfang tilgodeset de til tider modsatrettede input, ansøgerparrene har ledsaget deres ansøgninger med. Bestyrelsen har endvidere skelet til de kommentarer, som ledsagede medlemmernes tilkendegivelser ved den evaluering/forundersøgelse, bestyrelsen gennemførte som optakt til årets optagelse.

Det er disse 24 par i 2o konstellationer, der spiller i YS i den kommende sæson.

1-2 – Alexander Dreisler – Martin P. Orbesen + Annette Rosthøj – Susanne Rosthøj + Christian Madsen – Mikkel Porse Rasmussen

3 – Amalie Palmund – Signe Buus Thomsen + Kenneth (Michael Monrad) Madsen – Kim Bo Petersen

4 – Anders Hagen – Jonas Houmøller

5 – Birgitte Rønn – Karen Merete Enevoldsen

6 – Bjarke Friis – Søren Fritzbøger

7-8 – Carsten Frehr – Christian Fischer + Charlotte Juhl – Peter Kjer + Charlotte Schwarz-Rosman – Jan Mayer

9 – Charlotte Auken – Morten Henningsen

10 – Dan Nybo – Martin Christoffersen

11 – Ella Rosthøj – Julie Marina Sigsgaard

12 – Flemming Poulsen – Katrine Martensen-Larsen

13 – Henrik Lahrmann – Preben Thaarup

14-15 – Jacob Benjamin Cholewa – Silas Weber + Jeppe Juhl – Lone Mama Kiær + Michael Cholewa – Peder Skyum

16 – Jacob Øland – Martin Rump

17 – Jess Tillge – Thomas Bjørn Vilhelmsen

18 – Karsten Nissen Pedersen – Kim Bensby – Thomas Aagren Jensen

19 – Lars K Nielsen – Ninnie Gøttsche

20 – Rasmus Kolding – Sebastian Mygh

Store par – slutstatus

skrevet af Karsten Pedersen

Update 12.02

To mindre rettelser, idet jeg havde glemt at indføre to scorer i singlehandstillingen. Som tidligere nævnt sammenlignede jeg kun med Kims udregninger for top 3. Dovent.

Update 09.02

Mandagens BC3 resultater. Ingen rettelser. Parstilling og singlehandstilling er opdateret. I parstillingen er alle par medtællende, i singlehandstillingen er de medtællende spillere fremhævet (med fed). Over de 9 aftener har vi i øvrigt haft besøg af 25 forskellige substitutter.

Kim opgjorde slutstillingen lynhurtigt: Slutstillingen – store par – Kim Bensby – efter 06.02.2023 – måske fordi han var interesseret i slutstillingen, tillykke med parmesterskabet.

Singlehandstillingen blev også opgjort lynhurtigt: Slutstillingen – individ – Kim Bensby – efter 06.02.2023, bemærk dog at enkelte medtællende spillere med 3 aftener på bagen findes nederst i arket. Ikke at det gør en forskel. Kim og Filter delte singlehandmesterskabet, tillykke.

Der er igen overensstemmelse mellem udregningerne,  i det mindste for top 3 i begge opgørelser

/knp

Update 26.01

Så er aftenens BC3 resultater på plads, parstilling og singlehandstilling opdateret – viser præcis det sammen som Kims udregninger, Store par – parstilling efter 23.01 – Kim Bensby samt Store par – singlehandstilling efter 23.01 – Kim Bensby (renset så det kun er de med 3+ resultater, der fremgår). Min kontrol af parstilling og singlehandstilling følger, formentlig torsdag.

Top 3 par

Kim Bensby – Lars Pedro Filter Villinger 6 316,7 58,6
Karsten Nissen Pedersen – Thomas Aagren Jensen 5 307,8 57,0
Anders Hagen – Jonas Houmøller 8 306,0 56,7

Top et eller andet singlehand, fed = medtællende

Christian Lahrmann 1 338,0 62,6
Mads Eyde (s) 1 326,0 60,4
Bjørg Houmøller (s) 1 322,0 59,6
Birger Jonasen (s) 2 320,8 59,4
Kim Bensby 6 316,7 58,6
Lars Pedro Filter Villinger 6 316,7 58,6
Henrik Lahrmann (s) 1 314,6 58,3
Kim Bo Petersen 4 313,6 58,1
Anders Hagen 6 312,8 57,9

/Karsten

Update 18.01

Så er parstilling og singlehandstilling opdateret.

Top tre par med to aftener tilbage:

  1. Karsten Nissen Pedersen – Thomas Aagren Jensen (4)
  2. Kim Bensby – Lars Pedro Filter Villinger (5)
  3. Anders Hagen – Jonas Houmøller (7)

Top seks i singlehandstillingen er som følger (der er 6 med, da man skal spille mindst tre aftener for at være med i ræset.

  1. Christian Lahrmann (1)
  2. Thomas Aagren Jensen (4)
  3. Birger Jonasen (s) (2)
  4. Kim Bensby (5) / Lars Pedro Filter Villinger (5)
  5. Kim Bo Petersen (3)

Der er total overensstemmelse med Kims beregninger – med en enkelt undtagelse: Kim kunne ikke vide, at Jan DM Mayer og Agger spillede for Charlotte og Peter.

Update 16.01

Resultater i BC3 er klar. Kim har brugt toghjemturen til det naturskønne opland på at beregne en foreløbig parstilling, Store par – parstilling efter 16.01.2023 – Kim Bensby – måske fordi han havde et kig på førstepladsen…

Men nej, et andet par – jeg nævner ikke navne – fører stadig kæmpestort, top 3:

Karsten Nissen Pedersen 60,1%
Thomas Aagren Jensen 60,1%
Kim Bensby 59,1%
Lars Villinger 59,1%
Anders Hagen 56,2%
Jonas Houmøller 56,2%

Som man kan se, var det ikke så godt for Anders og Jonas, at de valgte Erik “blylod” Wied som dagens substitut,

…selvom jeg må nødtvungent må erkende, at der ikke var så meget blylod over ham i seneste weekend. 40 spil divisionsbridge, hvor eneste fejl var at kikse bet nummer 2 mod 1 ut doblet.

Og hvad så med yde-nyde balancen. Jo, denne gang var der et overskud på 50 i kassen. Dejligt, nej egentlig ikke, vi vil heller ikke have for mange penge i kassen! Det skal helst passe nogenlunde hele tiden – uden formanende pegefingre. Det er trættende at skulle “opdrage”. Faktisk er det i den slags små ting, at YS’ “ånd” helst skal manifestere sig.

/Karsten

Update 15.01

Ny YS leveregel:

undgå YS underslæb, betal før du dypper næb

Så er der startlister for 16.01, 23.01 og 30.01, de tre aftener i tredje og sidste gennemløb af store par.

Gældende stillinger er som altid parstilling og singlehandstilling. I BC3 er slutscorerne efter andet gennemløb overført til tredje gennemløb, men grundet rotationerne i konstallationerne, der består af tre par, er det ikke alle scorer, der er retvisende, scorerne giver højest et fingerpeg om placeringen.

Scorerne er korrekte for følgende 11 par:

  1. Amalie Palmund – Signe Buus Thomsen + Christian Lahrmann – Daniel Brandgaard
  2. Anders Hagen – Jonas Houmøller
  3. Dan Nybo – Preben Thaarup
  4. Jacob Øland – Martin Rump
  5. Jens Grann – Martin Bornholm Christoffersen – Vibeke Lund
  6. Jesper Poulsen – Kenneth (Michael Monrad) Madsen – Kim Bo Petersen
  7. Jess Tillge – Thomas Bjørn Vilhelmsen
  8. Kim Nørgaard Nielsen – Mikael Velschow-Rasmussen – Peter Bang Knudsen
  9. Lars K Danmarksmester – Ninnie Gøttsche
  10. Rasmus Kolding – Sebastian Mygh

For følgende par er BC3 scorerne ikke korrekte.

  1. Annette Rosthøj – Susanne Rosthøj
  2. Ella Rosthøj – Julie Marina Sigsgaard
  3. Flemming Poulsen – Katrine Martensen-Larsen
  4. Birgitte Rønn – Karen Merete Enevoldsen
  5. Charlotte Auken – Morten Henningsen
  6. Christian Madsen – Mikkel Porse Rasmussen
  7. Bjarke Friis – Søren Fritzbøger
  8. Karsten Nissen Pedersen – Thomas Aagren Jensen
  9. Kim Bensby – Lars Pedro Filter Villinger
  10. Carsten Frehr – Christian Fischer
  11. Charlotte Juhl – Peter Kjer
  12. Charlotte Schwarz-Rosman – Jan Mayer
  13. Jacob Benjamin Cholewa – Silas Weber
  14. Jeppe Juhl – Lone Mama Kiær
  15. Michael Cholewa – Peder Skyum

Update 12.01

Startlister senest søndag, måske allerede i morgen, fredag, hvis YS-ånden kommer over mig.

BC3 resultater klar. Der var en rettelse allerede mandag. Nogen (jeg) troede, at et flueben i BC3 var et flueben, det var det åbenbart ikke. Det betyder, at Anders og Jonas fik nogle af Jeppe og Mamas resultater og omvendt. Det var ikke til fordel for førstnævnte par.

Her er den dynamiske parstilling, (excel), top 3:

  1. Karsten Nissen Pedersen – Thomas Aagren Jensen (4 aftener)
  2. Kim Bensby – Lars Pedro Filter Villinger (4 aftener)
  3. Anders Hagen – Jonas Houmøller (6 aftener)

Og den dynamiske singlehandstilling, (excel), top 5:

  1. Christian Lahrmann (1 aften)
  2. Thomas Aagren Jensen (4 aftener)
  3. Birger Jonasen (s) (2 aftener)
  4. Delt: Kim Bensby / Lars Pedro Filter Villinger (4 aftener)

Sammenligner man med Kims beregninger, er resultaterne heldigvis ens.

Store par – parstilling efter 09.01.2023 – Kim Bensby

Store par – singlehandstilling efter 09.02 – Kim Bensby

Vi foretager disse parallelle beregninger for at sikre mod fejl.

PS Mandag 09.09 var svindet på salget oppe på 200 = 25% af omsætningen. Der er drysset 60 kr. ind siden mandag, hvilket betyder, at svindet nu kun er 140. Det er desværre stadig ikke holdbart.

Update 05.01

BC3-resultater (åbner i nyt vindue) har længe ligget klar. Men der har været en enkelt rettelse. Jeg endte i håndgemæng med Øland om en Bridgemate – det medførte, at jeg blev bogført for en vunden udgang, hvor det ret beset var Rump og Øland, der vandt udgangen.

Her er den dynamiske parstilling, (excel), top 3:

  1. Karsten Nissen Pedersen – Thomas Aagren Jensen (3 aftener)
  2. Kim Bensby – Lars Pedro Filter Villinger (4 aftener)
  3. Anders Hagen – Jonas Houmøller (5 aftener)

Og den dynamiske singlehandstilling, (excel), top 5:

  1. Thomas Aagren Jensen (3 aftener)
  2. Christian Lahrmann (1 aften)
  3. Birger Jonasen (s) (1 aften)
  4. Delt: Kim Bensby / Lars Pedro Filter Villinger (4 aftener)

Og det stemte fuldstændig overens med Kims resultater, som er baseret på direkte indsættelse af BC3 resultaterne i excel. Jeg taster resultaterne et efter et, beregningerne er automatiserede. Vi er ikke helt i mål med automatiseringen, men det nærmer sig. Det heldige er, at Kim og jeg når frem til præcis de samme resultater. Derved laver vi et dobbelttjek.

/Karsten

Update 02.01 (2023)

Aftenens BC3-resultater (åbner i nyt vindue) har længe ligget klar. Den foreløbige parstilling: Store par – parstilling efter 02.02 – Kim Bensby (downloader fil) – efter første omgang bridge i 2023. Singlehand-stilling følger.

Det er en foreløbig stilling, fx ved vi allerede nu, at der er mindst en tastefejl (er rettet i BC3), og så bliver stillingen naturligvis ændret. Og endnu en gang er det gået galt ift. Jeppe. I dag havde Jeppe taget sin Silas-maske på og spillede med Jacob. Det bliver naturligvis også rettet.

Update 17.12

*Første spilleaften efter jul/nytår er 2.1*

Her er den dynamiske parstilling, (excel), top 3:

  1. Karsten Nissen Pedersen – Thomas Aagren Jensen (2 aftener)
  2. Kim Bensby – Lars Pedro Filter Villinger (3 aftener)
  3. Anders Hagen – Jonas Houmøller (4 aftener)

Og den dynamiske singlehandstilling, (excel), top 3:

  1. Thomas Aagren Jensen (2 aftener)
  2. Christian Lahrmann (1 aften)
  3. Delt: Kim Bensby / Lars Pedro Filter Villinger (3 aftener)

De tentative bud på par- og singlehandstilling, vi lagde op sent mandag, var ikke korrigeret for tidligere rettelser. Men nu er stillingerne gennemkontrolleret. Der ligger også links på resultatsiden. I går, fredag, fik vi i øvrigt det automatiserede excel-ark helt på plads. Stor fordel, da det fjerne faren for tastefejl.

Update 12.12

  1. Mangler du at tage stilling til juleafslutning 19.12, send en mail til mig, karsten.np@gmail.com
  2. Der vil komme justering af sidste mandags resultat (dvs. 05.12). Det viste sig, at Michael Cholewa ikke var Mama, det var Jeppe, der var Peder. Det er sgu vanskeligt at se forskel:-)

Vi er meget tæt at kunne automatisere resultatberegningen yderligere. Det betyder, at vi allerede nu kan løfte sløret for såvel par- som singlehandstilling efter idag (12.12). Der er nogle detaljer, fx kan man  endnu ikke se resultaterne af de enkelte aftener, hvor ofte man har spillet, etc. Det kommer. I de indsatte filer er der korrigeret, så Jeppe er blevet til Peder.

Store par – parstilling efter 12.12

Store par – singlehandstilling efter 12.12

 

Update 9.12

Så er der tildelt startnumre til andet gennemløb – på basis af stillingen efter første gennemløb. Startlisterne er også på plads, fx startlisten til 12.12.

Når jeg laver startlister, er det altid de to første par i en konstellation og de to første spillere i 3- og 4-mandspar, der optræder. Det skyldes, at jeg ikke kan vide, hvem der stiller op. På den enkelte spilleaften tilretter jeg naturligvis.

Update 8.12

Ingen rettelser, hurra.

Så nu er der en excel-udgave af parstillingen, inkl. % (dynamisk fil) efter første af tre gennemløb. Som det fremgår, er Thomas og jeg stadig i front. Men vi skal jo op på mindst 4 spilleaftener, inden vi kan hjemføre parmestertrofæet, så…

Der er også en excel-udgave af singlehandstillingen, inkl % (dynamisk fil) efter de tre første aftener. Her fører Thomas, men man er jo kun medtællende, hvis man spiller 3+ aftener, så også her…

Mail i morgen, fredag, om andet gennemløb, JULEAFSLUTNING og, suk, svind i ølkassen.

/Karsten

Update efter mandag 05.12

Endnu en fantastisk bridgeaften som de nok kun findes i lige netop YS. Larm og “hold kæft” i et blandingsforhold, der vist – næsten –  var ok. Min strategi er egentlig at sige mindst muligt, men det skal jeg lige justere en anelse: vi oplevede fx flere gange i aftenens løb, at rundeskifterne gik lidt for hurtigt.

Pyt.

Resultaterne efter tredje aften ligger klar. Og hvad så? Vi skal selvfølgelig i gang med det andet af de tre gennemløb. Inden det kan ske, skal parscorerne efter første gennemløb på plads, Det er ret let, men forudsætter, at der ikke er rettelser.

Derfor må I gerne melde eventuelle fejl ind så hurtigt som muligt.

Jeg melder ud på hjemmesiden, når stillingen efter første gennemløb er på plads (torsdag). Lørdag forbereder jeg andet gennemløb. Proceduren er beskrevet i turneringsprogrammet. Når andet gennemløb er på plads, får I en mail.

I den mail annoncerer jeg også juleafslutningen (19.12). Mama er som så mange gange før ofte en ægte YS-lifesaver ::hjerte::  Så maden er på plads.  Men I visse (mest yngre) kredse er der åbenbart efterspørgsel efter den fæle drik “gløgg”. Da YS er en klub, hvor bestyrelsesmedlemmerne ikke er helt tonedøve, så undersøger vi, om det kan lade sig gøre. Vi har ikke et komfur i YS-kælderen, men jeg er dog også ret aktiv i en atletikklub, hvor vi har nogle løse kogeplader samt gryder. Inden jeg lover for meget, skal jeg lige undersøge, om kælder-sikringerne kan klare en sådan belastning.

Tak for en dejlig aften og 1000 tak til mine modstandere for ufattelig mange tærsk. Eller noget.

/Karsten

Update mandag o5.12

Så er det endelig lykkedes at gennemtvinge den tidligere annoncerede mindre korrektion. Det betyder, at der er sket små forskydninger i såvel par- som singlehandstillingen.

Update fredag 02.12

Så foreligger der en samlet stilling efter to aftener, både for par og for singlehand. Klik på link nedenfor.

Der kommer næsten sikkert en mindre korrektion af stillingen

Listen er sorteret efter placering. For det enkelte par / den enkelte spiller kan man se, hvor mange gange parret/spilleren har optrådt i turneringen. I parstillingen tæller substitutter med (i henhold til beskrivelsen i sæsonprogrammet). I singlehandstillingen opgøres alle optrædende individuelt. Man kan se den gennemsnitlige score, og man kan se scoren for hver enkelt aften.

Store par – parstilling efter 28.11 (.pdf, zoom evt.), excel-udgave af parstillingen, inkl. % (dynamisk fil)

Store par – singlehandstilling efter 28.11 (.pdf, zoom evt.), excel-udgave af singlehandstillingen, inkl % (dynamisk fil).

Det tog lidt længere tid at nå hertil, end jeg havde regnet med. Med lidt lidt hjælp lærte jeg at automatisere udregninger og bestemmelse af placeringsrækkefølge. Men så blev jeg helt optaget af, om jeg kunne automatisere indhentningen af resultatdata fra den xml-resultatfil BC3 leverer. Enten er det for vanskeligt, eller så er jeg for dum, men det lykkedes ikke i første omgang. Men Kim B har vist fundet en vej frem.

Update mandag 28.11

Der er nu resultater efter anden aften.

Det var en lidt hektisk YS-aften, hvor vi manglede fire spillere fra start. Alle tog dog den udfordring med et smil, og vi måtte kun uddele 7 x 60-40.

I bestyrelsen er det holdningen, at konstellationer bestående af 3 par samt par bestående af 3/4 spillere selv skal kunne sikre, at der stilles spillere til start hver aften.

Når det er på plads, er vi meget tilfredse med, at den lidt urolige start på ingen måde førte til, at vi fik en bridgeaften, hvor stemningen var dårlig. Tværtimod, problemerne løste sig, og stemningen var (igen) fantastisk, tak! På trods af, at vi blev lidt senere færdige end planlagt.

Da vi lagde os fast på de mange komplekse konstellationer/pardannelser, vidste vi i øvrigt , at der ville være en fare for manglende koordination. Sådan er det. Men det skal selvfølgelig ikke udvikle sig til dårlige vaner.

I bestyrelsen er vi enige om, at vi ønsker en klub, hvor vi så vidt muligt afvikler aftenerne i god ro og orden. Vi skal helst ikke lade ure og dårlig stemning være styrende. Vi forventer omvendt, at alle så vidt muligt tager hensyn til hinanden fx ved at spille i et rimeligt tempo. Det betyder, at vi accepterer, at enkelte borde ikke altid når alle spil. Det er til alles bedste, og derfor dømmer vi 50-50 i de (sjældne) tilfælde.

Hvis der overhovedet er noget negativt at sige om denne aften, så er det, at de lovede excel-ark med spar/singlehand-stillinger ikke blev færdige. Meld gerne hurtigt ind, hvis der er fejlindtastninger i dag. Så vil jeg/Karsten tilstræbe at færdiggøre de forskellige stillinger torsdag.

Update 23.11

Så er der startliste til anden aften. Og en stilling efter første aften, som er bemærkelsesværdig. Se fx hvem der fører.

21.11: der har været to rettelser

Sæsonprogrammet er også opdateret, det er en lang smøre – man der kunne være nogle, der gerne ville se, hvilke overvejelser der ligger bag designet af turneringen.

/Karsten