Efter den åbne slagudveksling i intropar, er det tid til grundspillet i Store Hold. Holdopstillingerne er på plads, det er startlisterne, fx startlisten til kamp 1 også.
Jeg har valgt at lægge startlister til hele RR op. Så kan man forberede sig mentalt på kommende modstand.
Holddannelserne faldt på plads helt af sig selv. En del hold var dikteret af, at de indgående par er del af en konstellation. Andre hold meldte sig selv. Sidste og tiende hold gav sig selv, da de indgående par var eneste tilbageværende løse fugle. I hold er det naturligvis kampresultaterne, der tæller. Men multiholdopgørelsen er og bliver den rigtige indikation af makkers og egen performance.
Sejren i intropar gav sig selv, men jeg laver naturligvis en opgørelse for alle klubbens par. Der går dog nogle dage. Der har i øvrigt været en enkelt rettelse.