Bridgeklubben Young Sharks

Generalforsamling 28.4.2025, 18.30

skrevet af Karsten Pedersen

*Generalforsamling 28. april, 18.30 – indkaldelse offentliggjort 2. april kl. 22.30*

Det praktiske

Vi mødes i kælderen 18.30, hvor vi indleder med generalforsamlingen, som vi skyller ned med et glas bobler og nogle snacks (chips etc.). Efter generalforsamlingen arrangerer vi en bridgeturnering for alle, der ønsker at deltage.

Eventuelle forslag skal sendes til formanden, Karsten Nissen Pedersen, på karsten.np@gmail.com og/eller formand@young-sharks.dk.

Generalforsamling

I henhold til vedtægterne (primært §8, §9, §10) indkalder vi hermed til ordinær generalforsamling mandag 28. april, 2025, 18.30. Generalforsamlingen afholdes i klubbens lokaler, Trondhjems Plads 4, Østerbro.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er:

  • Valg af dirigent og referent
  • Bestyrelsens beretning for det forgangne år
  • Aflæggelse af det reviderede regnskab
  • Fastlæggelse af kontingent
  • Indkomne forslag
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer
  • Valg af bestyrelsessuppleant
  • Valg af revisor og revisorsuppleant.
  • Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftlig indsendes til bestyrelsens formand senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkomne forslag kan rekvireres hos bestyrelsen og fremlægges for medlemmerne senest en uge før generalforsamlingen.

Comments are closed.