Status 10.11
Mindre ændring – til denne slutstilling – som konsekvens af bestyrelsesbeslutning (dom) iht. vedtægternes §5. Ingen ændringer i placeringsrækkefølge/-points. Dog mindre ændring i KP-stillingen, som kan få betydning ved ophævelse af ligestilling.
Status 24.10
Jeg havde ikke fået helt rettet op. Den ændrede multihold for første halvleg var ikke kommet med i den opdatering, jeg overførte til nettet i går.
Mails vedrørende køleskabsforbrug udsendt.
Status 23.10
Så er der rettet op på de fejl, der fulgte af, at “nogen” havde fejlplaceret 2 bridgemates. Der er en forskel på 0,13 mellem det kampresultat, jeg fik oplyst, og det kampresultat der følger af de rettede indtastninger. Jeg har sendt en mail til de involverede.
Den potentielle ændring har ingen konsekvenser for slutstillingen og tildelingen af placeringspoints:
Mails vedrørende MobilePay indbetalinger følger i morgen, torsdag.
Status 21.10
Puha – en rodet og uskøn kamp på det praktiske plan.
I kan regne med følgende: For følgende hold er resultat, stilling og multihold korrekte: 2, 4, 7, 8, 9 og 10. For de resterende 4 hold har en eller anden tosse stillet forkerte bridgemates ved 2 borde. Det betyder, at resultater, stilling og multihold er forkerte for holdene 1, 3, 5 og 6.
For samtlige 10 hold / 20 par er der stor risiko for, at handicapscore for begge halvlege er forkerte.
Er man interesseret i slutstillingen, så vandt Anders, Jonas, Ella og Julie med 15.50 (rettet til 15.37) over Jacob Ø, Rump, Jess og Thomas BV (4,50 rettet til 4,63). I den anden kamp vandt Bjarke, Søren, Jacob D, Kim, Karsten og Thomas AaJ (13,62) over Annettte, Susanne, Birgitte, Karen M, Mathias og Thomas H (6,38).
Alle data er inde, så jeg kan sagtens rekonstruere. Men først om et par dage, da det kræver, at jeg er mere frisk end den tosse, der end ikke magtede at stille bridgemates på de korrekte borde.
Nå der er da heldigivs også andre YS-tosser – dagens svind er 195 DKK, svarende til knap 25%. Der kan gå et par dage, inden hvert par modtager en oversigt over dagens indbetalinger.
De næste tre gange spiller vi RR BAM-hold med to tvist. Mere derom senere.
Status 30.09, 23.10
Resulater af kamp 3 af 5 samt samlet stilling findes på denne side – Dan, Nils, Jacob R og Mads fører stadig. Der er også startliste til fjerde kamp.
Og et suk, der er et massivt svind i ølkassen. Jeg har faktisk ikke optalt de foregående spilleaftener, men nu genoptager jeg den sport. Hvis min beregning af svindets omfang er rigtig, så er vi formentlig nødt at gøre noget ret drastisk. Tjek lige, hvad du har overført i dag: stemmer det med hvad du har indtaget og/eller bortgivet?
Status 23.09, 23.17
Resultaterne af anden kamp samt stillingen ses på samme side. Dan, Nils, Jacob R og Mads fører. Stillingen udløser dette kampprogram for runde 3 (af 5).
Som altid, når vi spiller Monrad: tureringsformen er sårbar over for rettelser, så indrapportér eventuelle fejl hurtigt. Jeg kan fx ikke sådan lige lave alt om, når vi står i kælderen næste mandag.
Denne gang er der et særligt forbehold, idet jeg blev tilkaldt som turneringsleder hele to gange. De sager er jeg naturligvis nødt til at kigge nærmere på, og dommene kan få konsekvenser. Der kan gå nogle dage, da jeg er nødt til at finde tid og ro til at kigge på sagerne.
Som hovedregel er spillerne i YS i øvrigt lovlydige, lovvidende og lovlarge. Det er dejligt – og nødvendigt – at spillerne selv kan håndtere de meget få sager, der er, fornuftigt ved bordene.
Det er dog essentielt, at man nogenlunde ved, hvad man skal gøre ved bordet, når der forekommer uregelmæssigheder. Er man ikke tilstrækkeligt lovvidende, så er det bedre at kalde. På trods af at det går ud over min egen i forvejen latterligt dårlige bridge, vil jeg hellere bruge tid ved bordene i kælderen end bruge tid på at udrede sagerne efterfølgende.
Status 16.09, 23.17
Efter første aften af første monradturnering er stillingen, at Bjarke, Søren, Jacob D, Kim, Karsten, og Thomas AaJ fører: Se stilling.
Startlisten til runde 2 er klar.
Turneringformen Monrad er sårbar over for rettelser, da kampresultaterne påvirker kampprogrammet. Derfor er det vigtigt at indrapportere eventuelle fejl og gerne rimeligt hurtigt, så jeg kan nå at ændre. Rettelser meddeles til mig på karsten.np@gmail.com – mange rettelser kan i øvrigt undgås, hvis man gider at bruge 2 minutter på at tjekke bridgemateindtastningerne ved bordet, efter hver halvleg. For mig tager det mere end 2 minutter at rette en fejl.
—
Årets klubholdmesterskab afgøres som det samlede resultat af to monradturneringer, som hver går over 5 aftener, i alt 10 aftener. Der bliver en afbræk mellem de to gennemløb. Med samlet resultat menes, at man tildeles placeringpoints (1-10, vinderholdet får 1) efter hver monradturnering. Holdet med samlet set færrest placeringspoints (mindst 2) er årets mesterhold. Ligestilling ophæves på basis af det samlede antal KP opnået i de to turneringer.
Startlisten til første runde i hver af de to turneringer genereres ved lodtrækning. Her er startlisten til hold 1/2, aften 1/5 – derfra styrer monradguderne.
Mandag havde jeg småproblemer ift upload af resultater, særligt kortfordelinger. Sidstnævnte er en følgeskade, idet jeg som statslig ansat pålægges stadig flere sikkerhedsforanstaltninger ift. databrud. Jeg har løst problemet fremadrettet ved at uploade alle kortfordelinger til en turnering i et hug. Bridgemæssigt er det ikke første klasses datasikkerhed. Normalt uploader man først, når spillene er spillet. Så hvis I vil, kan I l købe nogle kinesere (ikke ment nedsættende, de er bedst) til at hacke BC3.
Og når nu proppen er røget. Nøj, hvor var jeg glad for igen at spille. Efter en hel sommers bridgetørke var det en fornøjelse for mig at være tilbage i kælderen. Tak fordi I gider.