Bridgeklubben Young Sharks

Sæsonstart 02.09.2024, 18.30

skrevet af Karsten Pedersen

Klar, parat, bridge

Vi spiller som sædvanlig fra 18.30 – i kælderen, Trondhjems Plads 4, 2100 København Ø.

Som det fremgår af programmet, lægger vi ud med en opvarmningsturnering over to aftener. Opgørelsesmetoden er MP.

I løbet af de to aftener skal årets holddannelser falde på plads. Holddannelserne er dog givet for 3-par-på-2-pladser konstellationernes vedkommende.

Derfra er programmet nogenlunde frit. Og dog.

Generalforsamlingsreferatet afslører, at bestyrelsen er gået fra 4 til 5. Lars K har bedt om – og er blev bevilget – bestyrelsespause – i ”good standing”. Til gengæld sagde både Ella Rosthøj og Jacob Benjamin Cholewa ja til at indtræde i bestyrelsen, hurra.

Bestyrelsen har som konsekvens konstitueret sig som følger: Formand: Bjarke. Næstformand (og praktisk gris): Karsten. Kasserer: Kim. Bestyrelsesmedlemmer uden portefølje: Ella og Jacob.

De senere år har vi eksperimenteret med forskellige aspekter af turneringsplanlægningen, og det er på tide, at friske øjne kaster et blik på vores turneringsplanlægning. Er det fx bedre at spille to monradholdturneringer over 5 aftener hver end en næsten uendelig holdturnering over 11 aftener?

Og hvad er vigtigst, når vi afvejer forskellige turneringsparmetre, fx rundernes længde, turneringernes balance, klubbens fokus på at vi er en enhed, hvor alle møder alle, etc.?

YS Open konceptet skal også have en overhaling. Konceptet dur ikke i sin nuværende form. Hvad er sjovt?

For YS er det en gave, at Ella og Jacob vil være med.

Praktisk.

Vi fastholder prisniveauet fra tidligere. Vores øl-pusher har været under pres, men er genopstået fra de næsten døde, så der vil være friske specialøl. Dertil har vi investeret i en smagebox fra Nohrlund, så de cocktailsultne kan få stillet sulten/tørsten. Der vil naturligvis også være Pepsi Max, alkoholfrie øl mv.

Substitutter skaffer man selv, og normalt er det heldigvis let. Det tilskriver vi klubbens gode renomme og, nåh ja, gode placering. Men vi har en mindre liste over villige substitutter, hvis man kommer i knibe. Koden er sendt til klubbens aktive medlemmer

PBV Karsten

Comments are closed.