Store Par – finale (log)
Update 26.02. 23.10
Anders og Jonas vidste præcis, hvor meget snor, de kunne give. I dag scorede de tilstrækkeligt til at fravriste Birgitte og Karen Merete det parmesterskab, de ellers var tæt på at have sikret sig.
Så årets sparmestre er Anders og Jonas, tillykke! (i denne slutstilling i A-rækken).
I B-rækken er det lidt mere kompliceret, da det er en 3 par på 2 pladser konstellation, der sejrede. Charlotte Juhl & Peter Kjer havde kørt sig i stilling til sejren, og det projekt fuldførte Charlotte Schwarz-Rosman – Jan Mayer. I parturneringer håndterer jeg konstellationerne således, at to par fra hver konstellation er faste, og det sidste er “substitutpar”. Men da det ikke er rimeligt overfor “substitutparret”, kigger jeg efter hver afsluttet turnering efter, om der er rimelighed i det, der er foregået. I dette tilfælde betyder det, at årets vindere af B-rækken (i denne slutstilling) er firemandsparret bestående af: Charlotte Juhl & Peter Kjer + Charlotte Schwarz-Rosman – Jan Mayer.
Intet svind i dag, faktisk et lille plus i kassen. Der er nu kun 3, der mangler at betale kontingent
Update 19.02. 23.55
Så er der en stilling efter anden af de tre finaleaftener: både i A-rækken og B-rækken – og desværre gik der en rum tid (45 min), fra jeg fik besked om, at jeg havde glemt at lægge fordelinger op, til jeg fik det gjort. Beklager.
Dagens svind er k.u.n 145, svarende til s.ø.l.l.e 15%. Tjek lige, om du har overført det, der svarer til dit forbrug! Efter et sådant udråbstegn er det vel på sin plads, at jeg endelig afslører, at vi, hvis vi vil, kan se, hvad hver enkelt af jer overfører til YS-kassen. Personligt er jeg (som Foucault) meget bekymret over den kontrol og i sidste ende disciplinering, der føler af overvågning. Men hvad er alternativet? Hvad skal vi gøre? Skal vi hver mandag offentliggøre en liste over alle indbetalinger (også cash) – og derigennem etablere et Stasi-agtigt vi-overvåger-alle-hinanden system. Pjat: for YS er svindet kun ca. 200 i snit per aften. 6000 om året. Mod en betaling på 6000 vil jeg da overveje at holde op med at spille i YS. Siddende tungt på øl-/pengekassen ville jeg vel (selv efter skat) kunne hjemføre for 3000 (=600) af de pjaskeøl, jeg elsker.
Update 18.02
Så er der startlister til anden aften 19.02, for A-rækken og for B-rækken.
Update 05.02. 23.45
YS Winter Open 12.02: “mail udsendes torsdag – til medlemmer og venner af YS huset, bl.a. de mange som hjælper os ved at stille op som substitutter* – se tilmeldinger
Stillingen i de to rækker: A-rækken og B-rækken. Foreløbig en rettelse.
Svind, suk. Siden sidste mandag gled der efterfølgende 70 kroner i kassen. Dertil viste min fintælling, at jeg havde regnet 70 kroner forkert. Svindet på 400 var således kun 260. hurra, eller noget. I dag er svindet 175, suk. Det er ikke holdbart.
Balance. Jeg ved, at I skal lægge ryg til mange ord om balance og turneringsplanlægning, men lev med det, målet er at øge antallet af vedkommende spilleaftener.
I gamle dage ville alternativet til nuværende finale være 3 aftener a 3 runder a 10 spil. Det forsøgte jeg at optimere en smule, så vi spillede to gennemløb med møder over 5 spil. Ift. en sportslig retfærdig afvikling var selv den forbedring helt skæv. Lige nu er mit bud, at vi fremadrettet (næste sæson) afvikler flere turneringer, derunder parmesterskabet, som Monrad. Lad nu det ligge.
I dag havde var der 9 substitutter, tæt på 25%. Det er ved at være normalen og et enormt godt tegn – der er mange, som gider bruge en aften i vores kælder – sammen med os. Men det store antal substitutter begrunder mit fokus på, at den enkelte aften skal være “retfærdig”.
—–
Så er finaleturneringen klar, der er fx en startliste til første aften for A-rækken og B-rækken. Inddelingen i A og B gav sig selv – selv efter en gennemgang af konstellationerne. Startnumrene er tilfældige.
Som jeg tidligere har skrevet, så er tilrettelæggelsen lavet med fokus på balance. Hvad vil det så sige? Kort sagt vil det sige, at vi lægger vægt på, at man sidder lige meget med og mod de øvrige par. Et eksempel på vigtigheden:
I en tilfældig klub (det kunne være YS), er der et par, som indiskutabelt er bedre end klubbens øvrige par, vi kunne kalde dem Anders og Jonas. Antag at du altid sidder på led med dette par. Så skal du indstille dig på, at du som hovedregel maksimalt kan få en næst-top i det enkelte spil.
Ja, eksemplet er lidt vildt, men vedrørende balance er det alment accepteret, at en balance på 1+ svarer til, at aftenens resultat er tæt på tilfældigt. Jeg havde lavet et snedigt udkast til finalen, men da balancemesteren Ulrik Dickow smed den i regnemaskinen, viste det sig, at selv den bedste af de tre aftener havde elendig balance. Og selv hvis præcis samme 40 spillere stillede op alle tre aftner, ville balancen blive dårlig.
Nu prøver vi så en turnering, hvor nedenfor nævnte krav 1 og 3 er tillagt størst vægt. Det har konsekvenser ift. krav nummer 2. Efter 3. aften: Par 1-2, 3-4 og 8-9 mangler at mødes, og ingen har mødt samme par mere end 3 gange i alt. Snittet er naturligvis 2. Hver aften er der såkaldte hævnrunder.
Her er Ulriks udgave af de fire ønsker/krav, jeg har formuleret for parturneringer (med mine kommentarer).
- Mange spil pr. runde (nødigt kun 3, gerne 5-6)
Mange spil per runde er gift for balancen (den sportslige retfærdighed), men til gengæld er turneringsafviklingen roligere.
- Alle møder (næsten?) alle (næsten?) lige mange gange (dvs. mindst 1)
Et krav om præcis lige mange møder opfyldes i Howell-turneringer, som er perfekte, hvis resultaterne ved de enkelte borde ikke påvirker hinanden. Det gælder fx i holdturneringer. Dog er multiholdberegningen vildt skæv (det er vigtigt at sætte sig på led med de dårligste par). I parturneringer er kravet om lige mange møder gift for balancen.
- Skævheden hver aften for sig må helst ikke være helt håbløs (ej >1, helst <0,50)
Rigtig mange turneringer over flere aftener er designet, så de enkelte afteners ubalancers udjævner hinanden. I YS med ”3 par på 2 pladser” konstellationer og et stort antal substitutter udjævnes ubalancen ikke, og derfor er det vigtigt, at den enkelte aften er balanceret.
- Jo flere opgørelser pr. spil, jo bedre (helst >=5, gerne >=10 i kvalifikation)
Tilfældigheder elimineres i højere grad, når der er mange resultater. Omvendt er det katastrofalt at sammenligne resultaterne fra to rækker ved at lave fælles top.
Der er utallige muligheder for at lave alternative turneringer, her er to eksempler:
Vi spiller turneringer med fokus på, at alle møder alle, og vi beslutter, at det er et vigtigere kriterium, end at turneringerne er balancerede.
Vi spiller monradturneringer. Her er det vanskeligt at udtale sig om balancen, men den er typisk dårlig. Og man kommer ikke til at møde alle. Til gengæld er succeskriteriet simpelt og gennemskueligt.
Fremadrettet (næste sæson) forestiller jeg mig at lave en form for ønskeseddel med kommenterede forslag til turneringer. Resultatet vil indgå i sæsonplanlægningen.