Bridgeklubben Young Sharks

Formel 7

skrevet af admin

beskrevet af Ole Berg

Konventionen bruges til at melde, eller stå ude af, storeslemmer, i meldeforløb med Culbertsons 4-5NT. (Eller Kick-Back Culbertson.)

Det efterfølgende er et principskema, med spar som trumf. Med hjerter som trumf rykker alle sekvenser 1 melding ned, med ruder 2 meldinger ned, og med klør tre meldinger ned. Det antages at der er fastlagt en trumffarve, og at den ene spiller har vist et antal esser. Det antages endvidere at begge hænder er så ulimiterede, at storeslem er en mulighed.

Når der således står at noget er obligatorisk, skal det tages med det lille gran salt, at man naturligvis ikke behøver at vise det, hvis man selv kan se at storeslem er udelukket, typisk fordi makker er limiteret, eller har benægtet et vitalt cuebid.

5NT (1. trin) = Esserne er i orden.
6♣ (2. trin) = Jeg har trumf dame, eller kompenserende længde.
6 (3. trin) = Lille storeslemsinteresse.
6 (4. trin) = Stor storeslemsinteresse.

Trinenes betydning er den samme for begge spillere, dvs. 6♣ viser trumf dame uanset hvad der tidligere er meldt, og uanset hvem der melder det.

Sekvenserne, og meldingernes betydning:

1)

5NT 6♣
6 6

Den nemmeste sekvens, meldingerne har deres umiddelbare betydning. Åbner viser et ekstra es, svarer trumf dame, åbner at han er lidt storeslemsinteresseret, og svarer at han stadig er i tvivl.

2)

5NT 6♣
6

6 viser at svarer skal gå i storeslem, med blot en smule tillæg.

3)

5NT 6
6

6 benægter trumf dame, og viser kun en lille interesse for storeslem. Det er således ikke obligatorisk for åbner at vise trumf dame. 6 viser trumf dame, men stadig tvivl om storeslem.

4)

5NT 6

6 benægter trumf dame, men viser så stor storeslemsinteresse, at det er obligatorisk for åbner at melde den, med trumf dame.

5)

6♣ 6/

6♣ viser trumf dame, men benægter et ekstra es. Det er obligatorisk for svarer at vise det ekstra es, med 6 eller 6, hvis han har det. Han vurderer selv om interessen er lille eller stor. Bemærk at åbner ovenpå 6 kan spille bolden tilbage, derfor er 6 “bredere” end 6.

6)

6 6

6 benægter både et ekstra es, og trumf dame. Det er ikke obligatorisk for svarer at vise dem, hvis han har dem. Har svarer begge dele, kan han selv melde slem, eller vise dem med 6.

7)

6

Viser at man mangler et es og trumf dame, men at hånden derudover er så god, at svarer skal melde storeslem, hvis han har dem.

Der findes andre varianter af Formel 7, men denne er så vidt jeg ved den mest gængse.

Comments are closed.