Bridgeklubben Young Sharks
jun
9

Kick-Back Culbertson

written by admin

beskrevet af Ole Berg

Denne konvention, der kombineres med cuebids, løser en del af de problemer der opstår når man spiller Culbertsons 4-5NT.

Konventionen lyder umiddelbar simpel, men der er en del problemstillinger, og desværre er en del af dem så usædvanlige, at kiks vil være sansynlige, hvis man ikke er meget på bølgelængde. Den del af konventionen der omhandler minorfarver som trumf, anbefales således kun til dem der elsker spillet mere end de elsker gode resultater.

Konventionen grundregler er:

  • Laveste melding over 4 i trumffarven, viser 3 af 5 esser.
  • 4NT overtager denne meldings betydning.
  • Hvis en spiller har været afskåret fra at vise 3 esser med 4 over trumffarven, kan denne spiller senere vise det med 4NT. (Gælder kun når klør er trumf.)

Når spar er trumf, svarer konventionen fuldstændig til Culbertsons 4-5NT.

Når hjerter er trumf, er konventionen yderst effektiv. Et par hurtige eksempler:

Eks 1:

1 2NT
3NT 4♣
4 ??

Culbertson-spillere vil her genkende problemet med sparkontrol vs. Antal esser, man kan ikke checke begge dele. Med kick-Back går det nemmere, man melder blot 4♠ med 3 esser, så bruger man 4NT som spar-cuebid. Har åbner ikke sparkontrol, kan han blot springe 4NT over, så ved svarer at han skal have kontrol, for at melde slem.

Eks 2:

1 2NT
3NT 4♣
4 4

Problemstillingen er parrallel. Spiller man 4-5NT, kan man ikke checke både sparkontrol og esser, medens man med Kick-Back blot melder 4♠ med 3 esser, og svarer bruger 4NT som sparcuebid.

Når minor er trumf, er der store problemer. Der er tre ting der skaber disse problemer. Den første er at man har brug for 4NT til at stå af, den anden er at den umiddelbare Kick-Back melding er optaget af en naturlig betydning, og den tredie er at minorfarver ofte først bliver fastlagt som trumf sent i meldeforløbet. Her giver muligheden for at “Hvile” i 4 i trumf, os dog løsningen. I uforstyrrede meldeforløb, hvor trumffarven bliver fastlagt senest ved 4 i trumf, er konventionen teknisk uangribelig, med hensyn til at checke esser og kontroller.

Eks 3:

1♣ 2NT
3NT ??

Svarer melder således:

4♣ = “Hvile”, her for at give makker mulighed for at vise 3 esser, eller kontrol i hjerter med 2 esser. (Alle hænder med 1 es skal melde 4♣)
4 = 3 af 5 esser. (Alle hænder med 3 esser skal melde 4.)
4 = 2 esser og hjerter-kontrol.
4♠ = 2 esser og sparkontrol, ingen hjerterkontrol.
4NT = 2 esser og ruderkontrol, ingen hjerter og sparkontrol. (Havde der været brug for afmelding 4NT, skulle åbner have meldt 4NT kvant i stedet.) (Derudover er dette et princip-skema, problemet med 4NT, er det allerede nævnte. Dette er et af de steder der er en oplagt mulighed for kiks.)

Bemærk at i hele meldeforløbet, bibeholder 4NT betydningen: “Cuebid i ruder”.

Eks 4:

1 2NT
3NT ??

Svarer melder således:

4♣ = Cue, kan være på 1 es.
4 = “Hvile”, for at give makker mulighed for at vise 3 esser, eller 2 esser og sparkontrol. Kan være på 1 es.
4 = 3 af 5 esser. (Alle hænder med 3 esser skal melde 4, eller 4♣.)
4♠ = 2 esser og sparkontrol.
4NT = 2 esser og hjerterkontrol, ingen sparkontrol. (Se kommentarer til Eks.3)
5♣ = 2 esser og klørkontrol, ingen hjerter og sparkontrol.

Et par eksempler på de problemer der nemt kan opstå.

Eks 5:

1♠ 2
3 4

Her er både 4 og 4♠, i hvert fald i nogle systemer, optaget til naturlige formål, og det bliver 4NT der så skal vise 3 af 5 esser. Her kan man således ikke checke hverken esser eller kontroller, og er derfor bedre tjent med en Blackwood-variant, der trods alt checker esser.

Eks 6:

1 (1♠) 2 (2♠)
3♣ (3♠) ??

Her er de tekniske problemer ikke store, men det er helt afgørende at have aftalerne på plads. Jeg vil her nævne hvad jeg mener meldingerne skal vise, og i parentes beskrive hvilke misforståelser der let kan opstå.

3NT = Naturligt.
4♣ = Naturligt, og krav, ikke 3 esser. (Meldes måske med 3 esser ved en fejl.)
4 = Naturligt, og krav, siger ikke noget om antallet af esser. (Ikke 3 af 5 esser med klør.)
4 = Naturligt.
4♠ = 3 af 5 esser med klør som trumf. (Ikke med ruder eller hjerter.)
4NT = 2 af 5 esser med klør som trumf. (Vælg din egen favoritmisforståelse.)

Og trængslerne er ikke forbi! Melder svarer 4, kan åbner nemt styre sine meldinger, idet 4♠ viser 3 af 5 esser med ruder som trumf, og ny farve 2 esser og kontrol i farven. Har åbner 1 es må han lægge sig i 5, men dette efterlader svarer på herrens mark, hvis han har 3 esser, da han jo ikke har haft lejlighed til at vise dem.

Konventionen giver således rige muligheder for fejl og misforståelser, og det bedste man kan spille, kunne nemt være:

  • Når major er trumf, bruges hhv. 4♠ og 4NT til at vise 3 af 5 esser
  • Når minor er trumf, bruges Blackwood.

Comments are closed.

Seneste nyt