Bridgeklubben Young Sharks
nov
17

Startliste til i dag 17.11 – hjemmesidestatus

written by Karsten Pedersen

Så er der en startliste til dagens anden kamp i den store holdturnering. Jeg har fået turneringen til at fungere i BC3, men har ikke lagt resultater ind. Det venter jeg med, til jeg har klaret den udfordring, det er, at hjemmesiden ikke fungerer endnu. Lige nu kan man derfor med fordel følge YS på facebook (hvis man er på fb).

Mit forsøg på at reparere hjemmesiden er (var: se UPDATE nedenfor) indtil videre latterligt. Jeg har nedgraderet den php, der fik hjemmesiden til at gå ned. Nu prøver jeg at følge en kogebogsopskrift, der kan afhjælpe det problem, der fik siden til at gå ned. Hvis det ikke lykkes, går siden ned igen og I kan, selv hvis I bor på den anden side af byen, høre mit primalklynk fra Kastrup. Nej, så beder jeg “nogen” om hjælp.

UPDATE: Hjemmesiden er nu nogenlunde levende. Det kostede kun 29$ at få den software, der løste langt de fleste problemer. Der er stadig nogle små problemer i motordelen af hjemmesiden, værre står det til med nogle af de kritiske sider: “resultater”, hvor man også finder startlister (det løses ved at klikke på “åbn resultater…”), “handicapstilling” og “forum”. Dog virker bronzestillingen, og når den gør det, så er der chancer for at jeg kan fixe resultater og handicapstilling.

Jeg tror, det ved at være tid til at genskabe (og måske forenkle) hjemmesiden. Men nu skramler den derudaf. Og så kan jeg begynde på en FAQ, hvor vi også får taget hul på muligheden for at vi kan spille bbo med fx lyd. Der er i det hele taget ret meget på hjemmesiden, der trænger til en kærlig hånd. Men for mig har det lige nu højere prioritet at få bridgen til at køre.

/Karsten

 

 

 

Comments are closed.

Seneste nyt