Bridgeklubben Young Sharks
sep
14

Startliste, substitutter, skærme

written by Karsten Pedersen

Henvisning til startliste til sidst i indlægget.

Det blev småt med kvalitetstid med YS her i weekenden.

Lidt har jeg dog nået. I lyset af, at vi først kom i gang med at spille 18.52 sidste tirsdag, har jeg forberedt skifteplancher for surpriseturneringer med 3-7 borde. Dog i det lønlige håb at vi ikke rigtig får brug for dem.

Jeg gik hjem med indtrykket: ”I YS antager vi som udgangspunkt, at vi spiller.” Men den antagelse holder naturligvis kun, hvis vi alle stiller op, enten selv eller med substitutter. Der er ingen tvivl om, at det bliver en vanskelig sæson, også på dette punkt. Men vi må alle gøre os umage.

I den sammenhæng har jeg tænkt, at vi må prøve at gøre noget for substitutlisten. Det mål kan vi nå på forskellig vis, måske endda ved at lave en slags ”noget for noget” aftale med fx Studen.  Jeg tænker, at hvis hver enkelt af os, i det omfang vi kan, udtrykker en villighed til at stille op onsdag i Studen, så kan vi måske handle os til en tilsvarende velvillighed blandt Studens medlemmer  på substitutfronten.

I øvrigt har jeg omlagt min arbejdstid, så jeg kan være i lokalerne fra 17.00. Så er der tid til lede efter og opsætte alt fra printere til skærme.

Mht. skærme nåede jeg at spørge de fleste om deres præference. En enkelt vil gerne spille med skærm, nogle få er helst fri, og det store flertal er mere eller mindre indifferente. Jeg konkluderer, at vi foreløbig opstiller skærme, så alle, der måtte ønske det, spiller ved et bord med skærm. Mit andet indtryk var, at vi skal genoverveje denne beslutning løbende.

Endelig er der turneringsformen i morgen, 15.9. Egentlig havde vi tænkt os at spille 5 afteners alle-mod-alle parturnering. Men når jeg kigger på kalenderen, er jeg nået frem til, at vi, i bestyrelsen, har større handlefrihed, hvis jeg ændrer den beslutning. Så det har jeg gjort. Vi spiller 3 afteners alle-mod-alle parturnering i stedet.

Her er startlisten til 15.9.2020

Comments are closed.

Seneste nyt