Blinde og døve
Det går let galt, når de blinde leder de døve. I tirsdagens spil 19 var der kamp om at retten til at være blind og døv på samme tid.
Erik åbnede med 1♥ i syd, og jeg svarede 1♠. Erik genmeldte 2♥. Jeg krævede til udgang med 3♣. Vi klarede os altså nogenlunde men ikke fuldstændig helskindede hen til svarers 2. melding. Men derfra var det slut.
Lige så sikker jeg var på, at 3♣ viste 5+♠, lige så sikker var Erik på, at det var han ikke så sikker på. Derfor valgte Erik at overtage kontrollen med meldeforløbet ved at melde 3♦ – 4. farve. For mig var det ikke 4. farve, så min alert afspejlede, at 3♦ var en halvnaturlig melding, der udtrykte tvivl om rette slutkontrakt. Måske skal man spille 4♥ på 6-1, 4♠ på 5-2, 5♣ på 4-4, 5-3 eller 5-4. Måske er 3UT den rette endestation? Ja, naturligvis, når man kigger på D9.
Så langt så godt.
Tid til at få to andre blinde og døve på banen. Dan servede med ♦2, og jeg noterede mig med glæde, at Dan og Bornholmeren spiller 4. højeste. Det er ikke typisk, at man afviger i denne situation, så jeg vidste nu, at jeg ville vinde 3UT. ”Heldigt,” tænkte jeg: ”Vores fjollede meldinger koster kun 1 imp ift. den 4♠, som resten af YS er i.”
Nå, Bornholmeren lod mig få på ♦9 i stik 1 – måske frygtede han, at jeg kunne have ED blanke? Jeg spillede straks ♠, Bornholmeren kom ind og spillede lille ♦. Dan havde fået øje på ♥Dxxxx og vidste, at jeg ville få dårligt nyt i dén farve. Med KD9 i ♦ hos mig, valgte Dan snedigt at holde en kunstpause efterfulgt af et frafald for at holde forbindelsen til Bornholmeren.
Tid til at indtage ♠-farven, tænkte jeg. Tid til at få styr på ♦-sitsen, tænkte Bornholmeren og lagde ♦K, hvorved ♦B blev trusselskort i den efterfølgende show-up skvis af Dan. 12 stik og 2 imp ind i stedet for det forventede tab på 1 imp. Hvor er vi gode til bridge i YS.
Såvel Dan som Bornholmeren mente, at de havde vist gode ♦, Dan ved at serve med en attitudepræget 4. højeste. Bornholmeren ved at returnere en attitudepræget lille ♦. Bred enighed blandt de to herrer om, at det var den anden herre, der var både blind og døv.
Tre par endte i 3UT, alle vandt. Dygtigt. Et par åbnede med en konstruktiv svag 2♥, der samtidig blev endestationen. Den kunne vinde. Kun en tredjedel af klubbens NS-par magtede at finde frem til 4♠. Til større glæde for det ene par end for det andet. Nu vil jeg ikke hænge folk ud, men en kendt københavnsk 1. divisionsspiller, hvis efternavn rimer på ris, kunne ikke håndtere den ondskabsfulde 3-2 sits i ♠ og gik bet.