Bridgeklubben Young Sharks
aug
25

Young-Sharks poloer

written by Mikkel

For efterhånden mange år siden, fik YS lavet en stak poloer med YS-logoet på brystet og valgfri broderet tekst på ryggen. Da selv Bing-Bang har måtte sande, at sidste anvendelsesdato for hans trøje er overskredet, har vi taget initiativ til at få lavet nogle nye, så kommende, nye, nuværende og forhenværende medlemmer samt venner af klubben kan få garderoben beriget og igen vil være nemme at genkende i den ganske bridgeverden.

Der bliver tale om en polo-trøje med broderet Young-Sharks logo (8×4 cm) på venstre bryst. Poloen skulle iflg. salgmaterialet være ekstra holdbar og kan klare 60° vask og tørretumbling. (se link til produkt-ark nedenfor).
Hvis man vil have et navn på ryggen, kan det klares for ca. 50kr. ekstra, men så bliver det trykt i stedet for broderet, og så skal man holde sig fra tørretumbleren.
Vi har forespurgt om muligheden for at få broderet navn på ryggen, men har ikke kunnet få et konkret tilbud ud af vores potentielle leverandør endnu, men vi har ikke helt opgivet denne mulighed, så giv lyd fra dig, hvis du ikke kan leve uden broderet “navn” på ryggen.

Prisen afhænger af hvor mange vi bestiller, men det skulle ikke blive mere end 250,-/stk. uden navn på ryggen eller 300,-/stk med et navn trykt på.
På første spilleaften (d 7/9) har vi et eksemplar med (dog uden logo) at man kan se med hænderne, hvad vi snakker om.

Hvis du er interesseret, så tag fat i os. Vi laver en samlet bestilling engang i efteråret.

Produktark:
Russel 577 Unisex polo
Russel 577 Dame polo

/Bestyrelsen

Comments are closed.

Seneste nyt