Bridgeklubben Young Sharks
apr
20

Referat af YS-Generalforsamling 2011

written by Mikkel

Agenda:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning for det forgangne år.
  3. Aflæggelse af det reviderede regnskab.
  4. Fastlæggelse af kontingent.
  5. Indkomne forslag.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant.
  7. Valg af revisor og revisorsuppleant.
  8. Eventuelt.

Valg af dirigent

Choko blev valgt ved applaus

Bestyrelsens beretning for det forgangne år

Det har ikke været så sjovt at sidde i bestyrelsen de sidste par uger. Dels fordi vi har haft den kedelig opgave at skulle skuffe nogle, og stemningen i klubben og på forum har ikke været behagelig at skulle lægge øre/øjne til. Bestyrelsen håber at generalforsamlingen har forståelse for, at det ikke har været nogen let beslutning at skulle tage.

Men når det er sagt, så har 2010/11 har været et godt år for YS.  Medlemmerne har høstet mange medaljer i diverse turneringer, bestyrelsesarbejdet har fungeret godt og der har været rimeligt styr på det praktiske – også omkring afviklingen af sæsonens klubaftener. Vi har afholdt endnu en successfuld quiz-&-bridge™, fået en ny hjemmeside og der har generelt været en rigtig god stemning i klubben.

Mæmæ orienterer om jubilæumsfesten, der tegner meget lovende!

Uddeling af præmier

  • IMP-par: Preben VM-Flemming
  • BAM: Magnus-Søren / Maria-Jonas
  • Speed-ball: Lars K-Anders H
  • Par: Michael-Mads
  • Mini-hold: Preben T-Troels / Durrin-Martin
  • En-aftens pokal: Magnus-Søren / Preben VM-Flemming
  • Hold: Preben T-Troels / Bjarke – Marianne
  • Enkeltmand: Jonas Houmøller
  • Bronzeguden: Jonas Houmøller (357 bronzepoint!)

Aflæggelse af det reviderede regnskab

Regnskabet vedtaget ved applaus

Næste års budget

Budgettet vedtaget ved applaus

Fastlæggelse af kontingent

Kontigentet for næste år sættes til 1500,- , en rimelig heftig stigning fra de 1250, men desværre nødvendiggjort af huslejesituationen

Indkomne forslag

Der var ingen

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant

Michael Askgaard og Troels Husted træder ud af bestyrelsen, Richardt, Mæmæ, Choko og Mikkel er alle friske på genvalg. 2010/11 bestyrelsen har været på 6 mand, og indstillingen er at der blot suppleres op til 5 + en suppleant.

Mads Eyde stiller op til bestyrelsen, Dan Nybo som suppleant

Den nye bestyrelse blev valgt ved applaus

Valg af revisor og revisorsuppleant

Peter Teisen har været klubbens revisor igennem mange år og stiller sine tjenester til rådighed også for næste år.

Michael Askgaard melder sig som revisor suppleant

Vedtaget ved applaus

Eventuelt

Tidsoverskridelser

Igen i år har medlemmernes tidsforbrug ved bordene – og ikke mindst mellem spillelokalet og baren – været oppe at vende. Der bliver talt lidt i salen for og imod. Imod taler at det er imod klubbens ånd have én til at stå at uddele strafpoint for at komme for sent, for taler at vi sjældent kommer i gang kl 18.30 og tit sidder til 22.30 eller senere.  Ordstyrer tager en beslutning  og kalder til håndsoprækning i salen: For eller imod strafpoint for tidsoverskridelser: For: 2, Imod: En del flere. Der konkluderes at der i turneringerne fremover startes ur, og der opfordres til at man kigger lidt indad, således at hvis man har tendens til at bruge lidt meget tid, at vise ens klubfrænder den respekt at få afsluttet sine spil lidt hurtigere.

– Turneringsformer

Det har været bragt på banen, at de mange sammensatte turneringer, samt det faktum at holdturneringen ligger så sent på sæsonen, har været “knap så smart”, så det blev taget op. Der var generelt rimelig god opbakning for at fortsætte de sammensatte turneringer (dvs. hvor holddannelsen sker på baggrund af parturneringen).  Det fremlægges at det giver bedre mening at spille hold i efteråret og par i foråret, da det harmonerer bedre med turneringssæsonen – dog er denne for divisionerne næste år blev spredt meget mere. At der spilles Par-turnering i starten er også en måde at komme til at lære de øvrige par i klubben at kende med henblik på holddannelse. Enkeltmandsturneringen lå lidt uheldigt i år, og der har været lidt svigtende interesse for den. Det foreslås at man gør den valgfri og lægger den i vinterferie-ugerne og gøre den åben for alle, men det kan måske give et problem i forhold til deltagerantallet.

/Mikkel

Comments are closed.

Seneste nyt