Update 10.11
Anders – Jonas + Ella – Julie (og venner) sejrede i BAM. Tillykke. Det var en overbevisende sejr, hvor holdet (efter fintælling) var præcis et BAM-point foran holdet på andenpladsen. Her er slutstillingen.
BAM-konceptet kan være hårdt ved nerverne, så nu vender vi tilbage til roligere sysler, nemlig Hold #2, hvor vi spiller 5 runder Monrad, holdkampe á 2×16 spil. Det bruger vi tiden på, til vi rammer juleafslutningen med glögg og brune kager. Femte og sidste kamp i hold #2 spilles i det nye år. Når hold #2 er færdigspillet, kan vi kåre årets holdmestre.
Der var stor interesse for den sideløbende helt ubalancerede MP-beregning af aftenernes scorer. Her er resultaterne for de tre aftener.
Klik for større billeder.
Én samlet MP opgørelse, for de aftener man har spillet. Man er rangeret efter om man spillede 1, 2 eller 3 gange. Håber det giver mening. Jess
Efter hold spiller vi 6 afteners par, så vi også kan kåre årets parmestre.
Dagens svind: 90 mindre i kassen end de forventede 410. Det er jo næsten 100% svind. Øv.
Update 03.11
Efter to af tre aftener er to hold gået i udbrud. Til gengæld ligger de helt lige med 77 i denne stilling. Spændende sidste aften i vente.
Nå, på trods af at man spiller BAM i selv det fineste selskab, er formatet en acquired taste. Inspireret af et spørgsmål (Jonas) overvejer jeg at lave to parallelle udregninger på basis af de opnåede scorer. Hvordan ville stillingen se ud, hvis resultaterner blev opgjort som en almindelig holdturnering (20-0 skalaen)? Og hvad hvis resultaterne opgøres som en parturnering på tværs af de 10 borde? For sidsnævnte er der tale om en håbløst ubalanceret turnering. Men alligevel.
Det tror jeg, at jeg vil gøre. Bare for sjov. Men først efter sidste aften. Det kræver en del beregninger.
Svind: 30
Update 27.10.2025
Efter første aften er stillingen, at Jacob R, Mads, Flemming og Kasper (hjulpet af Christian Lahrmann) fører. Turneringsformen opfattes som par, dvs. at man får bronzepoints efter placering. BC3-standarden er, at der ikke er handicapregulering.
Det viste sig, at vi ikke skal vandre, som bordplancherne dikterer. Vi kan os sætte os frit – som ved holdturnering.
De 5 minutters udluftning mellem runderne medførte, at fuglen for første gang nogensinde var levende ved spilslut. Tak fordi I ikke brokkede jer over de 2×5 minutters pingvinmarch.
Svind: 50
Der er allerede startlister for de to næste omgange BAM.