Vinterferiebridge 14.2, derefter parfinale
Tre ting: 1. vinterferie, 2. parfinale, 3. løst og fast.
Vinterferie
Næste uge (mandag 14.2, 18.30 – 22.30) er det helt frivilligt, om man vil tilbringe aftenen i klubkælderen. Parvis tilmelding senest søndag 13.2, 12.00 til Karsten fx på karsten.np@gmail.com – jeg sender en reminder til alle klubben medlemmer fredag 11.2.
Da vi har erfaring for, at en del klubmedlemmer fravælger YS til fordel for noget andet, har vi først-til-mølle plads til alle, der har lyst til en omgang kælderbridge på fashoinable Østerbro, helt præcis Trondhjems Plads 4. Det koster gratis.
Da jeg har taget fri fra arbejde tirsdag, har jeg ikke behov for, at vi rydder bulen så hurtigt som normalt. Vi skal, som altid, tage hensyn til bedsteborgerne på Østerbro, så jeg lægger ikke op til decideret natteroderi. Men…
I øvrigt: er man en ensom sjæl uden makker, prøver jeg/vi at finde en passende løsning.
Her er listen over tilmeldte par
Parfinale
De fem øverstplacerede i hver kvalifikationsrække spiller A-finale over tre aftener om klubmesterskabet 2021/21, resten spiller B-finale. Vi spiller 3 x 3 x 10 spil. Resultater af kvalifikationen:
Løst og fast
Det var en fornøjelse at opleve stemningen i dag, 7.2.2022. Livebridge kan noget. Det kan RealBridge naturligvis også. Men.
Det er vidunderligt, at YS er kommet gennem også denne nedlukning uden konflikter. For bestyrelsen er det afgørende for arbejdsglæden, at vi får den opbakning, vi får. Vi vil selvfølgelig helst bruge tid på at udvikle YS, men vi kan, også i fremtiden, håndtere alskens udfordringer, når YS er en klub, hvor medlemmerne i den grad er medspillere.
Og når vi komme til udvikling. Det har irriteret mig et stykke tid, men i dag blev det åbenlyst. Kældercolakapaciteten er utilstrækkelig. Det er et lavpraktisk problem. Det kan løses. Det bliver løst.
/Karsten