Bridgeklubben Young Sharks

YS går live 7.2

skrevet af Karsten Pedersen

I YS’ bestyrelse er vi – i lyset af 1. fraværet af gældende coronarestriktioner og 2. DBfs udmeldinger – landet på, at vi spiller i kælderen på Trondhjems Plads på mandag, 7.2. Sædvanlig tid, 18.30.

Vi spiller den sidste af tre omgange kvalifikation i parturneringen.

De efterfølgende mandage spiller vi også i kælderen, medmindre vi ændrer mening.

Dog minder vi lige om, at 14.2 ligger i vinterferien. Der er ikke mødepligt. Vi arrangerer en turnering den aften for dem, der ønsker at spille (tilmelding nødvendig).Det er typisk, at en del af klubbens medlemmer er fraværende. Derfor: hvis man har en kælderglad bridgebekendt, er der gode chancer for, at vi har hus- og hjerterum til vedkommende. Og vi har også en kælderkold på lager.

Når vi spiller i kælderen, skal vi udvise den omtanke, der forventes i alle andre sammenhænge. God håndhygiejne, udluftning etc. Og man dukker selvfølgelig ikke op, hvis man er syg.

pbv, Karsten

Comments are closed.