YS 2021/22
I YS havde vi 16 ansøgerpar ved udløbet af ansøgningsfristen 1.5. Det er de 16 par, der har en plads i YS næste år.
Men vi holder dog døren på klem.
Der har været en del større og mindre interesse for at spille i YS fra forskellige sider. Derfor vælger vi måske at optage 20 par. Det er muligt, da vi får 11 borde på Trondhjems Plads.
Åbningen fører ikke i sig selv ikke til, at YS optager 20 par. Det skal give mening. Men der kan opstå en situation hen over sommeren, hvor det pludselig giver mening at optage 20 par.
I bestyrelsen har vi aftalt, at jeg (Karsten) håndterer alle de følere, der er kommet og evt. kommer. Så har jeg overblikket. Har du lyst til at sende en føler YS’ vej, så gør det på mail til mig, Karsten, på karsten.np@gmail.com
Vi lover ikke noget som helst; du/I er ikke forpligtet til noget som helst.
Jeg sender (snarest) en mail til alle medlemmer af YS 2020/21 samt 2021/22. I den mail vil jeg komme rundt om lidt af hvert. Fx vil jeg minde om den halvåbne RealBridge miniholdturnering, vi prøver at stable på benene de kommende tre tirsdage, 11.5, 18.5 og 25.5.