Alle er klar til i aften. Enkelte uden kamera og lyd, men det er ikke et problem.
Lænken til dagens turnering er sendt på en mail – vi skal lige finde en lettere måde at gøre det på. RealBridge stiller nogle krav, vi skal leve op til. I mailen er der også løst og fast for særligt interesserede og de, der spiller uden lyd/billede.
- Når du logger ind, skal du angive fornavn og efternavn – og du skal kunne huske hvad du hedder!
- Systemet kan ikke håndtere, at vi har 3xKim og 2xRasmus.
- Når du logger ind næste gang, skal du bruge præcis samme navn. Turneringer over flere aftener kræver, at systemet kan genkende dig.
- Systemet skelner mellem store og små bogstaver.
- Et eksempel: Jeg hedder Karsten Pedersen, ikke Karsten Nissen Pedersen (for langt, synes jeg).
- Når du ankommer, sætter du dig ved et bord. Er din makker ankommet, sætter du dig selvfølgelig over for din makker
- Når vi spiller anden aften, skal du indtage en bestemt plads. Måske skal du selv sætte dig, måske bliver du sendt direkte til pladsen. Det ved jeg på torsdag, først på torsdag, for Odense tester det i morgen, onsdag.
- Man alerterer makkers meldinger i RealBridge, ganske som i real bridge. Man har en altertknap. Glemmer makker at alertere, så retter man som i rigtig bridge.
Se lænken i mailen. Jeg åbner først dørene 45 minutter før start.
/Karsten