Resultater 6.10
Så er der – endelig – resultater. For (sideordnede) A-række og B-Række. For det første: 1000 tak fordi der var så mange, der hurtigt angav, hvor de havde siddet i tirsdags. Det var en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for, at jeg kunne tilrette turneringerne.
Alle irritationsmomenterne er i øvrigt intet andet end irritationsmomenter. Det er vildt dejligt at kunne spille bridge.
Siden tirsdag har jeg kigget lidt på hjemmesiden. Nu er bronzepoints på plads. Det er stadig en del at tilrette, men ferien er jo også ung endnu.
For de særligt BC3-interesserede:
Der er dog noget jeg ikke opnåede, og jeg har testet på forskellig vis. Da jeg lavede Champions League i BC3, valgte jeg den indlysende turneringsform, men den laver ikke en multiholdberegning på tværs af rækkerne. Måske er det slet ikke retfærdigt. Men hvis jeg vil, så kræver det måske, at man selv laver en skifteplan. Det tænker jeg over – til næste gang.
Næste opgave er at installere de programmer, der styrer Bridgemate (og controller). Når det er på plads, kan jeg bruge min egen computer, og så er jeg mindre sårbar overfor de opsætningsproblemer, der førte til, at jeg ikke fik navnene med ind i BC3 tirsdag. Men jeg skal helst gøre det på en sådan måde, at jeg ikke pludselig ødelægger de øvrige klubbers opsætninger.