Bridgeklubben Young Sharks
feb
14

Næste sæson

written by Karsten Pedersen

Vi har åbnet for ansøgninger om at spille næste sæson (2010-21). Her er listen over ansøgere – den bliver opdateret løbende. 

Dertil en del næsten-ansøgninger. Omsæt det meget gerne til hel-ansøgninger ved at sende en mail til bestyrelsen (snabel-a) young-sharks.dk – eller en af os i bestyrelsen. Alt virker:-)

Som jeg – på bestyrelsens vegne – nævnte på en spilleaften for en tid siden, vil vi arbejde hårdt på at blive 16 par næste år. Grunden er den simple, at YS fungerer teknisk bedst, når vi er 16+ par. Der er mange flere valgmuligheder, når programmet skal lægges. 

Derfor bad vi om, at klubbens nuværende medlemmer allerede nu melder sig under næste sæsons faner. I bestyrelsen kan vi naturligvis ikke tilsidesætte klubbens vedtægter, og derfor er det, som altid, klubbens nuværende bestyrelse, der suverænt beslutter, hvem der optages næste sæson (§4) – i overensstemmelse med vedtægternes §2, hvor de to kodeord er “hyggelige” og “gode”. 

Fortolkningen af optagelsesreglerne og de to ord er blevet diskuteret i flere omgange på klubbens generalforsamlinger.  

Og i bestyrelsen har vi talt om, at optagelsesreglerne gør, at klubbens medlemmer til tider er noget afventende i forhold til ansøgning om optagelse. Når vi gerne vil have forhåndstilmeldinger så tidligt, at vi kan arbejde aktivt for at få klubben op på 16+ par, har vi besluttet, at vi vil tillægge klubloyalitet en betydning, hvis vi ender i den situation, at vi skal vælge mellem ansøgere. Klubloyalitet skal forstås bredt men dækker bl.a. over, at vi vil give klubloyale nuværende og tidligere medlemmer et incitament til at melde sig tidligt under fanerne. 

Comments are closed.

Seneste nyt