Bridgeklubben Young Sharks
dec
16

Julebarometer

written by Karsten Pedersen

BC3 og jeg har haft en decideret hyggestund her mandag aften. Vi har i fællesskab besluttet, at vi spiller en omgang julebarometer i morgen, tirsdag. 

Efter en times utugtig omgang med Mamas lækkerier, er de fleste vel klar til en omgang bridge? Vi har sørget for lagte kort, så vi kan spille en barometerturnering. Imps across the field. 

Vi håber på, at alle vil spille. Vi er 18 tilmeldte, så der er kun plads til to frafald mellem mad og spil, hvis den planlagte turnering (8 par alle-mod-alle, 21 spil) skal blive til noget. 

Måske er det aftenen, hvor I skal være jeres sædvanlige makker utro? Når vi skal spille, kan man stille op som par, men man kan også tilmelde sig som enkeltpersoner. Så er der lodtrækning om makker for de, der trænger til nyt kød.

Hvis der ikke er 16, der vil spille, finder vi en løsning på det!

/Karsten

Comments are closed.

Seneste nyt