Bridgeklubben Young Sharks
okt
28

Startliste + del 1 i serien “det gjorde jeg ikke”

written by Karsten Pedersen

Så er der startliste. Sidste kamp i RR er kun betydningsløs for 2 hold. Bjarke, Flemming, Kim & Magnus (Jesper er draget til Langbortistan) er sikre på at komme til at spille om turneringssejren. Dan, Martin Michael & Preben T ved allerede nu, at de skal spille om chokoladepladsen. Stort set alt andet står åbent.

Og så er der lige første afsnit i den fiktive beretning ”ting jeg aldrig har gjort ved et bridgebord”.

Det jeg ikke gjorde, gjorde jeg i sidste tirsdags spil 22.

Jeg sad nord over for Erik. Jacob C sad øst og spillede med Jeppe Juhl.

Jeppe åbnede med 1♠ og genmeldte 2♥, over Jacobs 2♦. Nu sprang Jacob til 4♣, Jeppe cuede videre i 4♦. 4ut spurgte efter esser og lige inden min afsluttende pas til 6♠, gjorde jeg det, jeg ikke gjorde.

Jeg doblede.

Jeg vidste, at ♣E ville give stik og vidste ikke, at bordet ville dukke op med 4f i ♠. Måske ville Jeppe gå den forkerte vej i ♠? Måske ville kontrakten gå 2 ned? En ting er helt sikker, latteren ville ingen ende tage, når Jeppe var gået bet(er).

Rigtigt, latteren lød, da Jeppe fløj den blå due og noterede 2070.

Comments are closed.

Seneste nyt