Glue Club #2
Bridge with the Glue Team, Part II
Jeg har, ligesom mine makkere, trukket det lod i livet at spille med mennesker, der partout skal opfinde konventioner, som ingen andre bridgespillere forstår. At disse lyse indfald altid opfindes ved bordet, og ikke under systemsnakken, hæver ikke just succesraten.
F.eks. har Brødrene Farholt (Stig og Peter) i fællesskab opfundet en konvention kaldet Farsohl. Denne konvention benyttes i sekvenser, hvor os andre dødelige bruger Lebensohl, og øjensynligt også et par andre steder. Da det stadig ikke er lykkedes for mig at begribe denne konvention, vil jeg nøjes med et par eksempler fremfor en fyldestgørende forklaring.
Jeg åbner meldingerne med 1
. Næste hånd melder 2
. Makker siger 3NT. Alle pas. Sparudspil og 3 for lidt. Makker er gnaven, og jeg spørger hvorfor.
“Fordi du står min 3NT, der benægter sparhold. Ellers var jeg jo gået over 2NT for at vise hold. Det er sgu da ganske almindelig Farsohl.” lød svaret fra Stig. Så blev jeg så klog.
Nu er makker skiftet ud med brormand Peter. Du har:
54 T853 6 DBT872 |
Indledningen går denne gang 1 fra LHO. 1NT fra makker. 2 fra RHO. Du vælger en 2NT Lebensohl. Pas fra LHO, og 3 fra makker. Alle pas. Godt meldt makker, tænkte jeg, og gik i baren for at belønne hans -sans med en fadøl. Da jeg kom tilbage var Peter gået 4 for lidt. Da jeg spurgte til hans hjerter fik jeg svaret “KB2. Sig mig engang kender du ikke Farsohl?”. Mens jeg drak mine nu 2 fadøl funderede jeg over, om jeg nogensinde ville forstå Farsohl helt til bunds.
Disse misforståelser kostede dog ikke nævneværdigt i forhold til denne.
Du har denne gang:
| KD985 D83 765 74 |
Du åbner 2 (systemmæssigt i Glue Club). Pas fra næste hånd, og 2NT transfer fra makker. Det viser enten sign-off klør eller en stærk variant. Dobler fra RHO, og pas fra dig (max doubleton ). Pas fra næste hånd, og RD fra makker. Jeg gik udfra det var to play og passede. Kortene var fordelt således:
| 32 T972 9832 DB3 |
||
| BT76 EKB6 DB4 52 |
 |
E4 54 EKT EKT986 |
| KD985 D83 765 74 |
Heldigvis for os var det Mathias Bruun, der skulle spille ud, og valget faldt på et tøsedrengs E. Derved omdirigeredes rejseplanen for Otto og jeg fra regionaltoget til 4000 Roskilde til S-togets linie A til 3400 Hillerød. Otto og jeg har fået inddraget vores licens til at spille ved stjernebordet (6 mod 6 holdkamp) af vores holdkammerater, der blandt andre talte brdr. Zeeberg, som vi stadig ikke er på talefod med. Jeg var naturligvis helt overbevist om min egen uskyld, indtil jeg fortalte historien til Jesper Gamrath. Jeg lovede ham 1.000.000 gæt til at skyde sig ind på Ottos hånd. Han svarede “Tjah, han har vel 2443 fordeling, og et par honnørpoint eller 3”. Jeg går stadig i chok-terapi.
Det skal slutteligt siges at mine makkere (her Stig, Peter og Otto) ville kunne publicere langt flere og langt dummere (og for den sags skyld også langt nærmere sandheden) historier om mig.